Borg billeder - E-maskiner

af Georg Schmidt, 15/1 2022, 23:46 (803 dage siden) @ PeterA

Ja, der noget 1964-65 eller måske 66 over det, Billede 7 kunne godt være tog 355 til Roskilde. Togene 322/355 blev fremført af E-maskine i 1964-66 måske 67.
[image]
Sommer 1964 var der stadig godt gang i dampdriften i 1.distrikt. Af ekspresser ses nordgående Østersø-Express tog 126 der kørte uden stop Næstved-Kh og 255/280 på Nordvestbanen. Der er også gang i den på Nordbanen hvor to gange Hillerød lige var en tjeneste for lokopersonalet, ligeledes stadig kørsel med S-maskine til Rungsted. I Næstved var det D 843 der kørte lokalt og i Kalundborg D 850. 917 var reserve i Næstved.
[image]
Vel sidste sommer hvor der var stor trafik med lørdagstog med E-maskiner. Der ses også den specielle tur med S-maskine til Fredensborg-Kvistgård med afgang 13.59 som tog 71341 og hjem med godstog 78253 via Lersøen til Gb.
[image]
Lidt mindre damp S & H, men dog stadig Østersø-Express.
I Sommerplanen 1965 skete en voldsom reduktion af dampdriften, og mon ikke det er de nye MY der har taget det meste.
[image]
Sommer 1965 ses stadig turen på Nordbanen tog 71341 personførende til Fredensborg derfra videre som ikke personførende til Kvistgård og retur med godstoget. Roskilde togene 355/322 er der stadig. Af lørdagstog er der kun 7149 med vogne til Fakse og Rødvig.
I 1967 blev der stadig mindre damp, men man kunne stadig se enkelte tog med damp på Nordbanen f. eks noterede jeg den 19/1 1967 både S 736 og 737 i tur på Nordbanen. Den 11/4 1967 var jeg med 70154 Kh-Holte hvor S 740 var togmaskine, der blev lukket godt op på turen og i Holte tog 740 vand efter fremrykning til tårnet. Man bliver helt nostalgisk, når man ser de dejlige dampbilleder.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak