Hvad ( hvor / hvornår ) ? + 1 foto.

af Jens H. Bondesen, 2/3 2013, 17:07 (4070 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Jeg har i tidens løb set mange spøjse udformninger af diverse afmærkninger, f. eks. af frispormærker, grænsemærker / -pæle mellem forskellige forvaltninger m.v, men erindrer ikke denne / dette mærke fra andre steder. Skruet fast i venstre side (rød side), og har vel været skruet fast tilsvarende i "hvid ende", tæt på svellens ende mod perronen ?

Afmærkning af grænse mellem to skinneisolationer ? Skinnestødet ser ikke særlig isoleret ud !? (Den aktuelle svelle synes at være "født" i "67" (1967) )

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=februar-2013

Kære Erik m.fl.

Vi tager det bagfra: Ved skinnestødet er der en kabeldåse (nr. 5) for sporisolation, og i sporet er der både tilledninger for sporisolation og tværforbinder. Derfor er der med stor sandsynlighed tale om afgrænsning af en sporisolation (nogle gange kræves der kun isoleret stød i den ene skinnestreng.
[image]

Første gang jeg mødte disse mærker var for ca. 10 år siden ved indgangssporskiftet i sydenden af Kværndrup. Som du rigtigt formoder, var de skruet fast på langs ad svellen.
[image]
Kværndrup den 1. september 2003

Der var et mærke på en svelleende i hvert spor overfor hinanden, men på den gale side af det isolerede stød til sporskifteisolationen i forhold til hvis det skulle være et frispormærke. Der var ikke placeret normale frispormærker ved sporskiftet.
Sporafstanden var relativ stor hvor mærkerne var placeret, så sporskifteisolationen har formentlig strukket sig ud forbi det sted det sted, hvor frispormærker burde have været placeret.
[image]
Kværndrup den 1. september 2003

På små stationer var det oprindelig almindeligt, at der kun var sporisolationer i indgangssporskifterne samt et kort tykke ved perron i hvert perronspor.
Hvis det var tilfældet i Ringe og Kværndrup, kunne de specielle mærker være anbragt for at tydeliggøre, hvor sporskifteisolationen begynder. Det er jo relevant at vide, så lange tog kan placeres rigtigt, så sporskifteomstilling og signalgivning til nabospor ikke hindres. Det passer også med at mærkerne er placeret modsat sporskiftet i forhold til det isolerede skinnestød.
Og for at udelade tvivl: I 2003 var både Ringe og Kværndrup blevet gennemisoleret (sporisolationer genenm hele stationen).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak