Ugens Triangel - GDS M 3 - 5 (10 fotos)

af Niels Munch, 6/3 2013, 11:14 (4041 dage siden)

God formiddag i forum,

Hvis vi indsnævrer feltet af Triangelmotorvogne til dobbeltrettede, 3-akslede motorvogne med kun én motor, står vi dels med NPMB M 7 (DfA Model XIV), dels med de 3 GDS-vogne M 3 - 5 (DfA Model XIV A), alle fra 1932.

Jf. "MotorMateriel 1" muliggjordes disse toretningsvogne af "Winterthur olietryksgearet".

Da vi havde fat på NPMB *her*, handler billederne i dag om GDS-vognene:

[image]
GDS M 3 i Hillerød, 05.08.1961 (nm).

Med sine førerrum i begge ender kan vogntypen give associationer til DSBs litra ML:

[image]
GDS M 3 i Hillerød, 07.05.1961 (nm).

Lidt ekstraordinært var det også, at Triangel samtidig leverede 2 bivogne, som nogle ville kalde "standardpersonvogne", C 37 - 38:

[image]
GDS C 38 i Hillerød, 05.08.1961 (nm).

Et billede af M 4 dukkede op:

[image]
GDS M 4 i Tisvildeleje 1961 (nm).

..... hvorimod jeg først fik billeder af M 5, da den (vist som eneste Triangel-vogn i DK) var ombygget til motortrolje (med Scania-motor):

[image]
GDS M 5 i Frederiksværk, august 1969 (nm).

[image]
GDS M 5 i Gørløse, juni 1971 (nm).

M 3 og M 4 fik derimod intet fornyet liv og endte på "dødssporet":

[image]
GDS M 3 og M 4 samt ukendt HFHJ-Co, Borupgård sidespor DEC 1971 (nm).

Ingen af de 2 Triangel-personvognene overlevede desværre heller:

[image]
GDS C 3x i Kagerup, juli 1971 (nm).

Det er formentlig C 38, for hvilken der er fotografisk belæg, at den stod præcis her - i hel figur - i 1970.

Til gengæld fik M 5 endnu en renaissance, bl.a. med nyt førerhus og nyt litra (men hvornår egentlig?):

[image]

[image]
GDS MT 5 i Kagerup, juli 96 (begge fotos: nm).

Jf. databasen blev den ophugget i 2009.

Så fik vi lidt samling på dem; nogle af billederne har tidligere været vist på jernbanen.dk - og visse kan også findes hos EVP.

Det ville glæde mig - og sikkert også andre - at se stræknings- og miljøbilleder med disse vogne.


Bedste hilsener
Niels


Flere Triangel'er kan ses *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak