Entreprenør projekt - Skovshoved

af Niels Munch, 13/5 2022, 12:53 (686 dage siden) @ Kurt D. Jensen
redigeret af Niels Munch, 13/5 2022, 13:27

[image]

Stedet er Skovshoved med bebyggelse i den gamle fiskerby t.v., til sammenligning med:

[image]Skovshoved 1939, kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/86690 .

Genkendes kan f.eks. det hvide hus i midten, skorstenen t.h. og derefter den høje, mørke bygning med opbygning på taget.

I sidste halvdel af trediverne etableredes den såkaldte "Vandstrandvej" uden om Skovshoved for aflastning af Strandvejen gennem fiskerbyen. Dette arbejde medførte - foruden opfyldningen ud for kysten - anlæg af en ny havn, en pumpestation samt omfattende kloakeringsopgaver. Flere entreprenørfirmaer deltog i de forskellige entrepriser, bl.a. R&S med kloakanlæg og pumpestation.

På startbilledet er blikretningen nord, og de 2 rækker spuns skal formentlig "indramme" den nye kloakledning. I øvrigt var det ikke usædvanligt, at entreprenørerne lejede materiel hos hinanden.

Læs om forhistorien og hele det spændende og omfattende projekt i "Ingeniøren" af 15.10.1938 her: https://www.e-pages.dk/ingarkiv/5017/?page= .

Mon ikke "sporvognskassen" er en tidl. hestesporvogn, man har savet de åbne endeperroner af og klasket et par lukkede på?

Lokomotivet kan meget vel være Krauss'en fra Refshaleøen, der netop var i brug ved Vandstrandvejen i 1938 (Krauss 7036/1915).


Bedste bededagshilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Jernbanebøger

Østbanen 1879-2004

Østbanen 1879-2004. Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak