Entreprenør projekt - Skovshoved (+1 arkivfoto)

af Niels Munch, 13/5 2022, 18:51 (712 dage siden) @ Kurt D. Jensen

Velbekomme, Kurt. Det er spændende fotos, du viser os; bliv gerne ved.

På arkiv.dk findes en del interessante Skovshoved-billeder, bl.a. af sporvogne på den enkeltsporede strækning ad den gamle Strandvej. Desuden så jeg, at "den høje, mørke bygning med opbygningen på taget" og skorstenen udgør Skovshoved Elektricitetsværk ("Lysstationen"), der leverede strøm fra 1903 til ca. 1938. Bygningerne blev nedrevet omkring 1960.

Af arkivets billeder fra anlægget af den nye havn m.v. har jeg valgt dette:

[image]Skovshoved, udgravninger til den nye Strandvej ud for Skovhoved Havn. Gentofte Lokalarkiv - B10456.

På damp-gravemaskinen, der vist er en Menck & Hambrock Model IV, kan læses "J. Stürup & V. Prosch-Jensen Entreprenører", og på dens udligger "Rasmussen & Schiøtz".

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak