Bygning af vejoverføring, EPILOG (4 fotos mere)

af Steffen Dresler, 15/5 2022, 20:32 (710 dage siden) @ Niels Munch

Godaften

Så tror da pokker jeg ikke kunne fjernkende broen, jeg ville jo have den til en jernbanebro og den nærmeste jeg kom til som type var N for Hellerup.

Nå, fortsætter NM fortælling. Stien blev brugt af undertegnede og alle rødderne når vi skulle fra Husum og i Gladsaxe Friluftsbad (hed det dengang). Det tog lidt over 15 minutter på cykel fra Volden og til Gladsaxe. Det var FØR Høje Gladsaxe (bakkerne brugtes til at kælke på, afløb ud på Hareskovvejen, der kom jo næsten aldrig en bil). Hjemmefra kunne man BÅDE se Falckstationens slangetårn og ikke mindst Gladsaxesenderen fra hvor jeg boede. Den sender var så stærk, at man uden antenne kunne se BÅDE DR og ikke mindst SR-TV (Hylands Hjörne!!) mv.
Som NM skriver blev der anlagt et vejstykke - som en motorvej!!!!!- fra Hareskovvejen og ind til Gladsaxe, endte ved Gladsaxevej. Skulle vistnok have fortsat til omkring Gladsaxe Runddel.
Vejstykket var absolut IKKE det mest anvendte og talrige film og TV-serier (TV byen kun et stenkast fra vejen) blev anvendt når der skulle en motorvej til.
Den omtalte bro blev revet ned og erstattet med denne, billedet ca. 30 minutter gammelt så nok ikke ændret igen;-)

[image]
Set fra Gladsaxe mod Hareskovvejen.

[image]
Og den modsatte vej fotograferet fra Gladsaxevej med Høje Gladsaxe bag ved.

Fortsat god aften

Bedste hilsener

Steff

NB: På billedet med lokomotivet i haven ses bl.a. "Onkel Erik" Hellesen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak