Privatbanerne i H-omr. for prc. 20 år siden (2 fotos)

af Niels Munch, 17/5 2022, 07:36 (700 dage siden)

Hej i Forum,

I dag er det præcis 20 år siden, at Østbanen og de øvrige privatbaner i Hovedstadsområdet overdrog alle driftsfunktioner til Hovedstadens Udviklingsråd HURs nystiftede og eneejede operatørselskab "Lokalbanen A/S".

På Østbanen blev det ved middagstid markeret på Hårlev Station, hvor Østbanens firmastander gennem en halv snes år blev strøget:

[image]Østbanens stander stryges, Hårlev 17.05.2002.

..... og Lokalbanens firmaflag blev sat:

[image]Lokalbanen "hejser kommando", Hårlev 17.05.2002.

Dette skete alt efter ikrafttræden pr. 01.01.2001 af "Lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne".

Statens - og de 3 hovedstadsamters - aktier i privatbanerne i Hovedstadsområdet blev overdraget til HUR, som med værdien af LilleNord's infrastruktur som apportindskud pr. 01.07.2001 stiftede ejerselskabet Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL). Derefter stiftede HUR Lokalbanen A/S som operatørselskab.

I dagene forud for den 17.05.2002 havde de "gamle" privatbaneselskaber på deres resp. ekstraordinære generalforsamlinger tiltrådt fusion af selskaberne med HL A/S som det fortsættende selskab, og dette blev konfirmeret på en ekstraordinær generalforsamling i HL A/S den 16.05.2002.

Det var - kort fortalt - baggrunden for ceremonien i Hårlev den 17.05.2002.

Efter strukturreformen i 2007 med HURs og amternes nedlæggelse og regionernes etablering skete som sikkert bekendt (atter) en omstrukturering af lokalbanernes organisation. Østbanen blev (tillige med det gamle Roskilde Amt) udskilt fra Hovedstadsområdet og tillagt Region Sjælland, hvor Østbanen indgik i fusionen i 2009 af LJ og VL til Regionstog A/S.

Samme år solgte HL sit datterselskab Østtrafik a/s, som var Danmarks sidste privatbaneejede rutebilselskab, til DitoBus.

Lokalbanen A/S og Regionstog A/S fusionerede i 2015 til Lokaltog A/S.

Østbanens firmastander beror ved Østsjællandske Jernbaneklub.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak