Kære Steen

De fleste store franske damplokomotiver var såkaldte Compound-lokomotiver (som DSB litra P og E), men havde en anden form for dampstyring. Ved compound forstås, at dampen først anvendes i en højtrykscylinder (mindre cylinderdiameter) og derefter via en glider anvendes i en lavtrykscylinder (større cylinderdiameter). I Danmark anvendtes "System Vauclain" hvor hvert af de to "cylinderpar" med en høj- og en lavtrykscylinder (et par i hver side) anvendte en FÆLLES receiver/glider.
De franske lokomotiver derimod, anvendte et system, hvor man uafhængigt af hinanden, kunne anvende høj- og lavtrykscylinderne selvstændigt, altså ikke parvis som Vauclain.
Derfor ser du to regulatorer som kan reguleres uafhængigt af hinanden. Disse systemer (flere forskellige typer/systemer anvendt) gav en bedre dampfordeling og man sparede derfor både kul og vand. MEN, de var sværere at betjene og ydermere havde hver maskine sin egen ”særhed”. Derfor anvendtes i udpræget grad systemet med, at hvert lokomotiv havde sit eget sæt personale, der udelukkede kørte med samme tildelte maskine. Faktisk også noget DSB anvendte et stykke tid.

Håber det gav en forklaring på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler