Noget for husarerne

af Georg Schmidt, 18/6 2022, 09:47 (650 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Trækkraften for tog 319 fra Esbjerg har gennem tiden været lidt forskellig.
Fra 1936 til 39 var trækkraften normalt en Århus H-maskine, der var kommet til Esbjerg med godstog 2312, og så skulle tilbage på en eller anden måde. Det gik så med adstadige 70 km/t til Fredericia. Fra 1940-43 var det en Esbjerg P-maskine der fremførte 319 Es-Fa. Fra 1944 til 1952 var det enten en Esbjerg eller Fredericia R-maskine, og det var den der ankom med tog 342 til Esbjerg (det med sovevognen fra København). Fra 1952 var det Mk-Fk. På vestkysten var det K, D eller Pr der var trækkraften. Forreste vogn er måske en ilstykgodsvogn fra Thisted.

Om de mange sprængninger i Esbjerg natten til 8/11 1944 siger telegramafskriften fra 2. distrikt:
Post I og II totalt ødelagt. Kedelhuset ved søndre vandtårn væltet. Søndre vandtårn beskadiget. Nordre vandtårn væltet. Sporskifterne 13/14, 17/17a og 22 sprængt.
En F-maskine ligger i drejeskivegruben. Der er fjernet forsagere i begge drejeskiver og i kulkranen. Adskillige telefonledninger beskadiget. Toggangen har være indstillet indtil kl. 12.30. Tog til og fra nord kan befare spor I. Tog til og fra Bramminge kan befare sporene I-V fra højre spor Esbjerg-Tjæreborg. Indtil søndre vandtårn er væltet og faren for nedstyrtning over sporene er fjernet udveksles der rejsende nord for maskindepotet. Lokomotiver kan ikke køre til og fra maskindepotet og kan heller ikke vandforsynes.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak