Ukendt lokomotiv ukendt sted ukendt årstal

af Bent Hansen, 9/9 2022, 12:11 (588 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

I mit arkiv er der to bestemmelser. Den ene siger:

Henschel 2064/1885. 1435 mm. 42 m². Nummer: 1416. Senere 6006.
1885 - 1895 Königliche Preussische Eisenbahn-Verwaltung, Erfurt 1416.
1895 - 1906 Königliche Preussische Eisenbahn-Verwaltung, Berlin 1466.
1906 - 1910 Königliche Preussische Eisenbahn-Verwaltung, Berlin T1 6006.
1910 Udrangeret fra Königliche Preussische Eisenbahn-Verwaltung.
1910 - 11 Anlæg af Ryomgård - Gjerrild Banen for Carl Jensen.
1911 - 14 Jernbaneanlæg mellem Grindsted og Vandel for Carl Jensen.
Bemærkninger
De preussiske oplysninger gælder rammen, mens de danske oplysninger gælder kedlen. I følge Henschel-listen var lokomotivet en preussisk T 1 Bn2t.

Den anden siger:

Hanomag 1643/1884. 1435 mm. 1B0T. 41,2 m². 12 atm. Navn: Århus og senere Lynet. Nummer: 2.
1884 - 1912 HHJ 2, Århus.
1911 Udlejet til anlæg af Ryomgård - Gjerrild Jernbane for Carl Jensen.
1912 Udlejet til Horsens - Juelsminde Jernbane.
1912 - 13 Anlæg af Hjørring - Løkken - Åbybro Banen for Brøchner-Larsen & Agge.
1913 Havneanlæg i Thorshavn for Brøchner-Larsen & Agge.
1914 - 17 Baneanlæg mellem Kolding, Vejen og Vorbasse for Brøchner-Larsen & Agge.
193? - 34 Stationær dampkedel for Københavns Vandvæsen eller Højgård & Schultz.
Bemærkninger
Bay angiver1642/1883 og 1643/1883, mens AH og PSE angiver 1884. Navnet “Lynet” optrådte første gang ved anlæg af TKVJ. I 1913 var der intet havnanlæg i Thorshavn, og Brøchner-Larsen & Agge har overhovedet ikke arbejdet på havneanlæg på Færøerne. Efter anlæg af TKVJ angiver Bay, at lokomotivet kom til Fugdal og udrangeredes 1927. I følge HJ deltog lokomotivet i anlægsarbejder ved Marbjerg på hovedvandledning til København. Entreprenør opgives stadig til Brøchner-Larsen & Agge uanset, at dette firma var opløst 1917. Vandledningen blev anlagt af Højgård & Schultz og åbnet i 1934. Lokomotivet var formentlig for upraktisk (tungt, 18,7 t på tre aksler) til et sådant jordarbejde. Det anvendtes da også som stationær kedel til et pumpeværk eller lignende.

Sidste bestemmelse her er senere streget ud, og nogen har noteret Østerby eller Øsby ca. 1910.

Bays bog må kunne udelukke Hanomagen?

NB. Jeg har ikke billedet, men nogen, der ligner, så RGGJ-anlæg behøver ikke at være rigtigt?

Lidt kortfattet bestemmelse, da jeg endnu ikke er færdig med det foregående foto. Kurts billede fra Lundberg.

Mvh. BH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak