Avatar

Bøstrup 2022

af Ove Nygaard, 26/11 2022, 14:04 (516 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy.

Ja, Bøstrup var jo et fint lille "billetsalgssted" , da "den skæve" havde sin storhedstid, men vi, der afløste på de kanter, kunne godt have ønsket, at stationen havde et krydsningsspor. Der var jo temmelig langt mellem Laurbjerg (hvor togkrydsninger godt kunne afvikles, selv om der ikke var krydsningsspor, men dobbeltsporet mod Langå i bekvem nærhed) og Thorsø, som tillige var endestation for Århus - Hammel - Thorsø. Jo, "den skæve" kunne godt have været brugt efter de oprindelige forudsætninger som "en genvej" mellem den store havn i Esbjerg og Nordjylland. Men som så meget andet blev den ramt af "den store banemassakre" i 1971, som hærgede både øst og vest for Storebælt, og i dag binder man så landet sammen med fine motorveje. Dem bruger vi jo også selv, så derfor.....

God weekend
Ove af Erritsø


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak