Fra historiens tåger.... løst - Ringkøbing 1917

af Niels Munch, 28/11 2022, 10:07 (67 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 28/11 2022, 10:31

@ Ulrik og Morten: Mange tak for jeres supplerende kilder!

Flere steder nævnes kaptajn (i nutidens terminologi major) G.W. Gertz som chef for den vagtstyrke, der i Ringkøbing bevogtede de tyske marinere efter træfningen ved Bjerregaard 01.09.1917, her fotograferet ved Ringkøbing Gl. Skole:
[image]

KN Gertz og hustru korresponderede flittigt pr. postkort, som blev gemt således, at en større samling nu beror ved lokalhistorisk arkiv i Nyborg, deres hjemby. Samlingen og dens ophav er beskrevet her: https://bibliotek.dk/da/moreinfo/netarchive/870971-tsart%253A35114211 .

Hans opgave med bevogtningsdetachementet er også beskrevet (uddrag):

William Gertz var i 1917 tjenestegørende ved 29. bataljon hjemmehørende i Viborg. 1. verdenskrig var gået ind i sit tredje år, og selv om Danmark ikke var krigsførende, blev dansk territorium af og til berørt. Den 1. september 1917 var 29. bataljon i Esbjerg, og bataljonsbefaling nr. 122 indeholdt bl.a.:
"Til assistance for den civile Øvrighed ved Internering af Mandskab fra tyske armerede Minetravlere, der af engelske Søstridskræfter er tvunget i Land paa Bjerregaard Strand, Holmslands Klit,… skal afgives et Kommando paa 40 menige med det fornødne Befalingsmandspersonale u. komm. af 1 Kaptajn.
Til denne Tjeneste beordres Kaptajn G.W. Gertz."

Træfningen ved Bjerregaard beskrives også, men det fremgår desværre ikke, hvornår opgaven i Ringkøbing var løst, og de internerede blev sendt videre. Og dermed har vi stadig ingen eksakt dato for startbilledet.

Nå, ikke flere soldaterhistorier - Webmaster kommer bare efter os .....

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Med toget gennem tresserne

Med toget gennem tresserne. Pris 340 kr.

Læs mere

HFHJ SM1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak