Argumentet med at kultogene Esbjerg Havn - Skjern - Herning reddede strækningen Herning - Skjern fra nedlægning holder vist ikke. Kultogene begyndte først at køre i 1981-82, og i 1971 strømmede den billige olie fra de arabiske lande stadig til landet. Den første af de to energikriser i 1970'erne kom først i vinteren 1973-74, hvorefter man på de danske kraftværker begyndte en større omlægning fra olie til kul.
Også i 1976 eller var det 1977 blev DSB udsat for politiske krav om at spare, og ved den lejlighed foreslog DSB igen at nedlægge Herning - Skjern samt Den vestjyske Længdebane. Det var der for mange folketingspolitikere valgt i området, der ikke kunne gå med til, og i stedet forsvandt bl.a. lyntogskørslen lørdag eftermiddag og aften samt søndag morgen og formiddag.
Mon ikke, det også har været lokalt politisk pres, der gjorde, at Herning - Skjern alligevel ikke blev lukket i 1971?
Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

I DJK´s Jernbanen, nr. 7-8, 1969, er der en større artikel om alle de baner der skulle nedlægges i maj, 1971.
I artiklen nævnes bl. a., at Herning - Skjern påregnes at få en større trafik når strækningen Bramming - Laurbjerg nedlægges.
https://danskjernbaneklub.dk/images/jernbanen-tidligere-aar/jernbanen-1961-1969/Jernban...
Dertil kommer vel, at mens mange af de øvrige strækninger havde et spor der var tjenlig til udskiftning, så var en stor del af sporet på Herning - Skjern kun få år gammelt
og strækningshastigheden var 100 km/t.

Mvh.
Poul.