Nogle elementære spørgsmål om daglyssignaler

af kka-dk, 23/1 2023, 12:27 (453 dage siden) @ esni

Hvornår begyndte man at opstille disse i Danmark?
Forudsatte de 1912 anlæg eller nyere?

Nej, der er flere eksempler på daglyssignaler opsat (typisk på et senere tidspunkt) i forbindelse med ældre rent mekaniske anlæg. Se eksempelvis her.

Hvorfor fortsatte man med at opstille armsignaler sideløbende med at man opsatte daglyssignalerne?

Den helt store udbredelse fik daglyssignalerne i forbindelse med etableringen af S-banen, hvor armsignaler ville konflikte med kørestrømsanlægget, både fysisk og synlighedsmæssigt. Også på de paralleltløbende strækninger, eksempelvis Kystbanen.

Men armsignaler var stadig "default" indtil indførslen af rene relæanlæg, undtagen hvor fysiske forhold eller synlighed nødvendiggjorde daglyssignaler, eksempelvis på broer (f.eks. mellemblokken på Lillebæltsbroen). Man skal nok heller ikke undervurdere en vis træghed i omstillingsparatheden i den daværende signaltjeneste før besættelsen og før Wessel Hansens tid.

Trådtrækkets længde til armsignaler satte også visse begrænsninger, hvilket blev endnu mere aktuelt med øgede hastigtigheder og dermed øgede krav til forsignalering. Der er enkelte eksempler på fremskudte daglyssignaler på stationer, hvor I- og evt. U-signaler var armsignaler.

Mvh. Klaus K.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak