S-tog-flimmer

af Lars, 25/1 2023, 14:14 (455 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Spændende at høre John Poulsens redegørelse. Men lad os lige tilføje, at begrebet Schnellverkehr indførtes i oktober 1932 i Ruhr Schnellverkehr, hvor persontog ført af litra 38 eller 78 kørte i stiv køreplan frem til krigen. Schnellverkehr bliver jo derefter til Schnellbahn.


Det er vi så ikke helt enige om. Jf. bl.a. nedenstående link anvendtes begrebet (Stadt-)Schnellbahn fra 1930 i Berlin!
https://sbahn.berlin/aktuelles/artikel/geheimnis-ums-s-bahn-logo-gelueftet/

Mvh
John Poulsen


Og det er nok også der, DSB huggede ideen til logoet, trods anekdoter om Sol, Skov og Strand etc.


Den samlede historie om S'et i S-banen er afdækket af undertegnede og John Poulsen og kan læses i bogen "S-banen 1934-2009", side 46-49. Her er der bl.a. et foto af DSB's arkitekt Sigurd Christensens udkast til et logo for "Statsbanerne" med bogstaverne "DSB" (som senere blev reduceret til et "S") og en brochure, hvor det færdige Statsbane-logo er anvendt i en reklame for udflugtstogene til bygningen af Lillebæltsbroen, så der er ikke noget "hugget" hverken fra Berlin eller Ruhr, udover ideen om at have et bomærke, i DSB's tilfælde for "Statsbanerne".

Tja, i den udmærkede bog på side 47 i kapitlet "S'et i S-banen" omtales det tyske logo, hvorefter forfatterne skriver:

"Hos DSB fulgte man nøje med i udviklingen hos de tyske baner, og man har uden tvivl ladet sig inspirere herfra."

og i Berlingskes anmeldelse af bogen skriver anmelderen

"Ved lejligheden udtalte Peter Knutzen, at S’et først og fremmest stod for station men også havde en række andre betydninger, bl.a. sol, sø, skov og strand. Men i virkeligheden havde DSBs ledelse allerede i 1932 besluttet sig for navnet S-banen, efter at de første, grønne S-skilte var dukket op i Berlin."

Så man kunne godt få tanken. Men uanset hvorfra inspirationen er kommet, er (var) det et flot og genkendeligt logo og pænere end det tyske.

--
mvh
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak