Sabotage

af Steffen Dresler, 30/1 2023, 15:29 (424 dage siden) @ Chivas

Godeftermiddag Chivas med flere.

Hvor den eksisterende overbygning inkl. sporstrenge kunne anvendes og hvor behovet var her og nu, blev kun de ene og yderste streng indledningsvis forlagt ind (89 mm), altså fortrinsvis på fri bane. Sporskifter blev lagt helt om med hjertestykket som udgangspunkt. Allerede i oktober 1941 var der blevet omsporet 16.148 km bredspor til normalspor.

Af vognmateriel blev der faktisk kun omsporet godsvognsmateriel, helst de store bogievogne, hvoraf to havnede i Fredericia 1945. Ved omsporingen gjorde man hvis muligt kun det, at den ene hjulplade på akslen blev trykket ind, enten ved mekaniske presser eller bedst med hydrauliske presseværktøjer, der medførtes i de talrige omsporingsenheders godsvogne, der normalt var indrettede som yderst moderne værksteder.
Man undgik – har hverken set eller læst om det modsatte – at omspore lokomotivmateriellet. Det var simpelthen for besværligt og tidskrævende. Og så passede frirumsprofilet jo kun i de sovjetisk besatte områder, Hviderusland, Ukraine og Rusland.

Herunder et billede og en tegning. Det første viser forskellen på bred- og normalspor (Jernbanemuseum ved PRORA).

[image]

[image]

Tegning af en af de russiske godsvogne, der havnede i Danmark. Tegningen skulle anvendes i Driftsmaterielfortegnelsen. Men DSB fik klar besked af de allierede, at de ikke tog tidligere tysk materiel, men skulle betale for det hvis det blev frigivet til salg. Og det blev det ikke, hvorfor det tilbagesendtes til Tyskland.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Glemte helt før, at "Reichsarbeitsdienst (RAD)" også var en del af omsporingsarbejdet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak