Næsten alle DSB (og tidligere DSB-S og DSB-JF) damplokomotiver var udstyret med en donkraft som vist på UTJ tegning. De var normalt anbragt som vist på MFL foto eller senere underhængt toglokomotivernes tendere.

På grund af datidens overbygning (skinnetyper, ballast og sveller) var denne ikke altid stabil og det hændte at et hjulpar på lokomotivet ”hoppede af” i kurver eller sporskifter. Det samme for vognmateriellet, især ved rangering.

Da sporsætning normalt var relativ let, kunne det gøres med en donkraft og noget stabilt underlag, træklodser, bjælker mv. Altså donkraften ind under det ønskede løftepunkt understøttet af underlaget, løfte (skralde sving) og som Eskild beskriver skubbe vognen/lokomotivet evt. ved hjælp af rangertov eller spil til det ønskede punkt og så sænke donkraften. Måske i flere tempi.

På billedet herunder er en DSB litra Hs I ”gået på gulvet” noget videre ved et rangeruheld og skal bjærges. For først at rejse maskinen, er der opbygget et fundament af ”havaritømmer” og en donkraft er sat på som modhold for at sikre at maskinen ikke vælter yderligere. Muligvis en ranger- og eller togmaskine på den anden side med et rangertorv og justerbart modhold (taljeblokke) og hive maskinen vandret igen.

2. juli 1897 afsporet litra Hs I ud for post 3 på sporarealet ud mod Gyldenløvesgade ved Søerne. Arkiv DJM02-00001.

På vogne blev donkraften normalt anbragt på vangen ud for den afsporede aksel eller på undersiden af bufferplanken, løfte, skubbe, sænke. På bogievogne et par donkrafte, en i hver side, løfte vognkassen og køre/hive bogien ud, sporsætte, tilbage og sænke.

Fortsat god dag

Steff