Donkraften på damplokomotiver... hvordan?

af Chivas, 31/1 2023, 21:39 (450 dage siden) @ Jan K.

Et lille indlæg, men om hydrauliske donkrafte.
Jeg så engang i 1960-erne i Helsingør bjergningsarbejdet, hvor to togstammer havde presset hinanden godt op, der hvor to spor løb sammen i et sporskifte ned til det ene færgeleje. Køretøjerne var dog ikke væltede, så vidt jeg husker.
Men nu kommer det specielle:
Hjælpetoget var kommet frem fra Kbh og havde anbragt træklodser og hydraulik-donkrafte under pufferne.
Nu skulle vi nysgerrige gå lidt tilbage, for mellem donkraften og puffen var der lagt en metal-"kop" - på hovedet og nedover toppen af donkraften. Manden sagde, at denne kop kunne fare afsted i enhver retning, hvis donkraften skulle smutte under puffen.
Det skete dog ikke, men spændende var det at se, hvordan ganske små flytninger til sidst fik det hele på sporet igen.
Lidt mærkeligt var det vel også, at sætte donkraften til under et rundt sted. Men det er jeg sikker på, man gjorde. Måske var koppen udformet med en hulning, så den passede under puffen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak