Ukendt billede med heste.

af Bent Hansen, 17/3 2023, 14:39 (404 dage siden)

Hej

Under et forsøg på at bestemme billederne på gamle, for længst glemte spørgsmål i dette forum, faldt jeg over adskillige fejl- eller ubestemte fotos i de gennemsøgte kilder. Flere af billederne havde jeg i forvejen, så de var ikke noget problem, men vedlagte, der er arkiveret i Fiskeriets Hus i Hvide Sande, kan jeg ikke greje. Billedet har betegnelsen Fiskeriets Huse F215, hvor det er billede 13 af 13 . Retfærdighedsvis påstår billedejeren ikke, at billedet er fra Hvide Sande.

I Hvide Sande brugte man 1910 – 15 785 mm spor og 1929 – 31 900 mm spor samt 785 mm spor, hvilket brugtes til op mod årtusindeskiftet. Billedet her viser, hvis ikke mit øjemål bedrager mig et 600 mm spor.

Har du nogen anelse om, hvad billedet viser? Tid? Sted? Hesten er vist fra før, de blev EU-registrerede?

PS. Der kom ikke noget ud af min søgning bortset fra en snes andre ukendte fotos.

Mvh. BH.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak