Efterlysning: Foto af privat sidespor i Aalborg

af Niels Munch, 5/6 2023, 19:51 (325 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Aalborg-arkivet har fotos af adresserne Håndværkervej 15 og Nålemagervej 1-3 (*KRAK*), som er de 2 adresser/bygninger, hvorimellem industrisporet forløb; men på billederne er der ikke spor at se :-| . Og bygningerne synes siden tilbygget og/eller udskiftet med nyere på nye hænder.

[image]
T.v. Håndværkervej 15, kig ad "sporet" mod øst, skærmdump fra StreetView.

Spor er der til gengæld på eternitfabrikken her, hvilket du ganske sikkert & helt absolut kender:

[image]
Eternitfabrikken, rør lastes på godsvogne. Foto: J.A. Kirkegaard. Aalborg Stadsarkiv - id: B13489.

Bemærk også de lukkede godsvogne i baggrunden, og i nedre højre side ses noget af APB 33's cylinder. Billedet er givetvis taget samtidig (februar 1939) med det tidligere i tråden viste J.A. Kirkegaard foto af APB 33 (Aalborg Stadsarkiv - id: B25859).

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak