Fredensborg Station sikringsanlæg

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 9/11 2023, 16:39 (339 dage siden) @ K564

Anlægget, der "hang på væggen", var antagelig magen til det, jeg "dengang" betjente i Gadstrup. Der var vippenøgler til omstilling af sporskifter, og vippenøglen i togvejssporet skulle vippes i den retning, der svarede til togvejen.

Jeg en enkelt gang betjent anlægget i Fredensborg. - Jeg var stationeret i Birkerød, og der var behov for betjening af Fredensborg Station, da Dronningen og prins Henrik kom hjem fra et arrangement i Sverige. Hvor længe stationen skulle være togfølgestation, husker jeg ikke, men jeg måtte tage en overnatning i stationskontoret på min medbragte drømmeseng og sovepose, for at kunne løse opgaven. Jeg skulle også hjælpe stationsforstanderen med at sætte en dør på plads i den kongelige ventesal, med det resultat, at han fik en finger i klemme i et af hængslerne. Det var den 19. juni 1976.

At jeg havde betjent stationen i forbindelse med rejsen, fortalte jeg Dronningen, da jeg havde inviteret mig forbi hendes "kontor" på Christiansborg i 2015. Tidspunktet for hendes rejse skyldtes, at hun skulle hjem til audiens om mandagen, var svaret.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak