En af de (måske) lidt sværere
Hejsa,
Nedenstående foto synes på alle måder fejlbestemt. Lokomotivet skal være Canada-maskine nr. 21, har Dancker skrevet bagpå, men der blev kun leveret 20 Canada-maskiner, så da første ciffer i nummeret tydeligvis er et 2-tal, må det i stedet være Canada nr. 20. Denne maskine kørte i Jylland. Billedet har Dancker så bestemt/gættet til at være fra 1868, men Canada 20 fik først førerhus i 1869/70. Maskinen har - et lidt afsvedet - skorstensbånd, og det fik den i 1867. Så har "nogen" med ældre pen skrevet, at billedet er fra Aarup, men hverken bygningerne eller den høje bakke i baggrunden stemmer med Aarup, hvor der ikke er/har været en høj bakke så tæt på banelinjen. Vi må være i Jylland, men hvor? Bygningen er et "Gjæstgiverie" med tilhørende rejsestald. Hvor er vi henne?
![[image]](images/uploaded/2024021909203065d31d5ea19e9.jpg)
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

