Nu spør' han sgu igen...

af PeterA, 2/9 2024, 17:18 (95 dage siden) @ Peter Sloots

Ja, netop dette spor på Peters foto opad hegnet til Otto Busses Vej og langs med lyntogshallen blev på fototidspunktet flittigt anvendt til montage og indkøring af ITC-udstyret, særligt på MY´erne.

De første tests af ITC drejede sig grundlæggende om, at tingene så at sige lystrede mellem maskine og styrevogn, så der gik ofte nogle timer om eftermiddagen med at køre 20 - 30 m frem/test/kontrol og tilbage vice versa med bemanding og kørsel fra både maskine og styrevogn. Hertil kom ham der testede og kontrollerede kabelforbindelser og installationerne med måleudstyr. Håndtegn og råb gjorde det ud for kommunikationen mellem de to førerrum.

Det var faktisk tungt arbejde. De ITC-elementer - i hovedsagen en stor hvid apparatkasse - der blev monteret på maskinerne kørte vi ud på en trækvogn og løftede dem op i maskinen for montering. Der er højt op til gulvet på en MY! Efterfølgende skulle der også kobles til og sættes luft mellem maskine og styrevogn, også det er tungt arbejde.

På fotoet er samlet en længere stamme inkl. to MY, måske en test af systemet ved dobbelttraktion. Det kan jeg ikke mindes at have været med til og skal ikke gøre mig klog på det.
I perioden 1973-74 holdt der stort set altid en "godkendt" BNS på det viste spor for at nymonterede eller fejlramte MY med ITC kunne testes tæt ved
MY-værkstedet.

mvh PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak