1.143 sporvognsbilleder klar til registrering

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 3/11 2024, 14:05 (32 dage siden) @ K564

Hej Leif

Jeg har set andre foto af vogntoget. Bivognen er 1282. Du skriver, at der samme dag var udflugt med et linie 1 vogntog. Var med motorvogn 269? Og hvilken bivogn blev brugt?

Hilsner Keld

Jeg gengiver Thorkild ring Hansens referat fra nr. 6/1966 af medlemsbladet her:

Afholdte arrangementer
Medens turen til Århus mod forventning ikke var begunstiget af solskin, gik det fjorten dage senere, søndag den 25. september, væsentlig bedre. Solen skinnede fra en klar himmel under hele turen.
I 190 + 1282 beskiltet som linie 6 gik turen ad venstre spor i Jagtvej til Ryparken, hvor der vendtes. Med flere fotostop kørte vi til Kongens Nytorv, hvor vi overhaledes af et ordinært tog. Derefter fortsatte vi i rask tempo til Ålholm Pl, hvorfra vi kørte tilbage til Valby remise.
I remisen skiftede vi 190 ud med 269, mens 1282 skiltedes om til linie 1. Efter et kort ophold her kørte vi fra remisen for at komme til linie 1s rute. Efter sporvognslinie 9s nedlæggelse er det lidt af en oplevelsen igen at køre ad Pile allé. Mon ikke mange nød ligesom at trodse udviklingen lidt: at køre ad "dødsruten" med et gammelt vogntog, hvoraf bivognen endda var veteran; den var med 1. maj.
Også turen ad linie 1's rute gik strygende med gode fotostop og alligevel en del non-stop kørsel. Bestyrelsen er nemlig godt blevet klar over, at en tur foruden gode fotomuligheder også må byde på egentlig kørsel. Det er jo ikke alle turdeltagerne, der tager med bare for at fotografere.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak