Nexø-banens bygning

af Niels, Aarhus, 12/11 2024, 20:47 (25 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Er jorden omkring Bryrup så stenet, at der overhovedet er basis for stengærder som det på billedet? Hvad siger geologerne?

Nok er jeg ikke geolog, men jeg har dog beskæftiget mig en del med landskabsdannelse gennem min professionelle karriere, og jeg tror bestemt ikke, at vi med mængden og størrelsen af sten i stendiget i baggrunden kan være i nærheden af Bryrup - det er vi for tæt på isens hovedstilstandslinje til - den ligger ikke mange kilometer vest for Bryrup - de store sten er lagt fra af isen meget længere østpå.
Man kunne dog spørge: "Jamen, kan vi ikke være omkring Horsens"?
Igen må man sige, at der er for mange store sten til at det kan være ved Horsens. Der er heller ikke mere end 20-30 km til hovedstilstandslinjen fra Horsens - de store sten ligger ude i Kattegat eller længere mod øst!
På Bornholm er morænelaget tyndt, men til gengæld er der mange! sten i jorden derovre, så med det meget store stendige, der ses i baggrunden, så er jeg ikke i tvivl om, at der er tale om Bornholm.
Men jeg lader mig gerne retlede, om der skulle være andre og mere kvalificerede indspark i debatten.

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Ringsted i snestorm
Ringsted i snestorm

Webmaster Tommy Nilsson var den 28. december 2001 i Ringsted midt i en snestorm. Det kom der denne fotoreportage ud af. Det lykkedes at holde kameraet nogenlunde fri for sne selv om sneen væltede ned.

Læs mere
DSB ME1522

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak