Lidt søndags-luft
Nu fik vi gang i remise snakken. Mange remiser har vi haft - de fleste er revet ned. Fremtiden bliver vel stue snak. Jeg ved stadig ikke hvorfor de ældste My lokomotiver trækker så hårdt - ved lave køre kontroller stillinger mens de nyere ikke gør det. Oversmeden nævnte Hyatt akselkasser samt Thrige og Titan producerede dele. De bemærkninger bragte faktisk fragmenter frem; fra ens tidligere tilværelse.
Det hændte i og omkring Roskilde remise. I de dage museums virksomheden dér, hed DSB Damp og DSB havde en My reservemaskine, i den åbne remise del. My 1101 var tilgået DSB Damp, der tilsyneladende havde et ønske om at erhverve endnu et My lokomotiv. Flere blev diskuteret men Erik J. Hellesen var modstander af et af de omtalte lokomotiver. Erik havde opdaget der sad en dansk Titan hjælpedynamo i det lokomotiv. Ikke at han mærkede forskel i virkemåden men han var angst for, at reservedele ikke kunne skaffes. Det ER remise snak. Det blev fremsagt over spisebordet i mandskabs lokalet i Roskilde remise. Ikke at jeg var involveret i de beslutninger – sad blot ved samme bord. Hørte de store tale.
En dag blev det observeret at My reserve lokomotivet havde en skade. Ikke bogie rammen men delen, der forbinder bogie rammen med kraverne på akselkassen. Den synlige revne gik nedefra, omtrent halvvejs gennem pladen. Reserve lokomotivføreren blev opsøgt og givet beskeden ”Dit lokomotiv er revnet” Jeg fik ros for opdagelsen, han straks meldte på rette sted. Kort efter fik jeg hans besøg. Nu var han pålagt at køre det lokomotiv til København; med meget lav hastighed og det skyldtes udelukkende mit ”snuseri!” Fremover var det bedst – om jeg undlod at ”stikke næsen i de ting.”
Den stakkels mand have tidligere fået et chok mens jeg med flere andre stod og gloede. Det skete mens han klargjorde et My lokomotiv på olie sporet i Roskilde. Slig My ruller vel ikke så nemt – som en Me og hans lokomotiv holdt i det krumme spor, der nok skaber modstand men samtidig havde et fald mod drejeskiven. Han fik startet lokomotivet hvorpå han bevægede sig til førerrummet og opdagede lokomotivet allerede rullede mod drejeskiven, der EJ var rettet mod hans spor. Vi kunne intet gøre men gloede mens den stakkels mand fik hold på lokomotivet. En grim oplevelse – for ham. Vi genoprettede drejeskivens rækværk og dermed var intet sket. Den pågældende lokomotivfører er gået på pension - mange år senere. Vi har stadig kontakt. Han var en god kollega. Er en god ven.