Ørholm holdeplads venteskur

af Steen Larsen, Søborg DK, 1/3 2025, 12:58 (26 dage siden)

Vi fik nørdet omkring Ørholms sporskifter og sporplan i forum fornyligt, men nu spørger jeg til Ørholms venteskur (eller hvad det måtte hedde på korrekt jernbanesprog)
Hvad er historien omkring dette?
Er det "hugget op"?

Den udmærkede side Danske Stationer fortæller fint om holdepladsens historie men intet vedr venteskuret:
Danske Stationer Ørholm

Det ældste billede jeg kunne støve op er fra en tidligere tråd her på Jernbanen:
[image]
Tråden angiver billedet til formentlig 1939 og må været taget fra den netop færdiggjorte vejoverføring af Ørholmvej som blev oprettet i 1939.
Her er venteskuret placeret nord-øst for Ørholm Stationsvej som ses på billedet og som blev afkortet ved jernbanesporet kort efter overføringen af Ørholmvej.
Jeg formoder at venteskuret derefter blev flyttet til dets sidste placering syd-vest for Ørholm Stationsvej tæt på Ørholmvej overføringen.

Her på billedet fra 1974 af PRH, ser det ud som at at venteskuret er væk - Eller er det blot billedets synsbedrag eller mit manglende besøg hos optikeren?
Men hvis det er midlertidigt væk - Hvorfor og hvornår blev det genetableret?
[image]

Her er en interessant billedserie fra en tidligere tråd vedr LNJ fra 1959:
LNJ 1959
På billedet af Ørholm skimtes også venteskuret.

Til sidst - Findes der nogle billeder af sidesporet til papirfabrikken

Mvh
Steen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak