Rejsegodsomladning ved KBH-H, 1960’erne

af Phillipzu, 5/3 2025, 13:50 (22 dage siden)

Kære Forum!

Efter at have stillet nedenstående spørgsmål på Signalposten, er jeg blevet henvist til jer, da det mentes at I ville være bedre til at kunne besvare dette.

Jeg sidder og læser en rapport fra City Plan Vest-kontoret i København fra 1967z
I denne rapport findes et kapitel dedikeret til Hovedbanegården, hvori rejsegods og omladning af dette omtales.

[image]

Det nævnes at der i denne rapports samtid (omkring 1967), var planer om at anlægge en lastbilskaj ved Hovedbanegårdens vestside, men CPV-kontoret foreslår denne placeret på et indskudt dæk mellem banegårdshallen og perronerne (fremhævet med gult i billedet ovenfor), da “Dette anlæg vil kunne fungere meget smidigt sammen med den planlagte omlægning af arrangementerne for rejsegods m.m. i selve banegårdshallen.”.

Er der nogen af jer garvede individer, der har kendskab til planerne for lastbilskajen ved Hovedbanegårdens vestside, og kan fortælle mig om den eventuelle udformning af et sådant anlæg?

Hvis der er nogen som ved noget om de omtalte “arrangementer for rejsegods” i banegårdshallen, ville information herom også være relevant og yderst værdsat, da min kendskab til dette er begrænset.

Resten af den i dette opslag citerede tekst kan læses herunder:

[image]

Jeg takker på forhånd for den hjælp jeg kan få, og ønsker jer allesammen en god dag ☺️


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak