Bramming eller Varde, OT farver på Ardelt undervogn?
Teksten giver jo det viste billede af Nr. 110 samt NM erindring, en væsentlig faktor til at tro, at de første Ardelt-traktorer, havde røde undervogne som på Clausens billede angivelig fra 1958.
Hej Steff og øvr.,
En dag i forsommeren 1957, hvor godstogskørslen på Farumbanen ikke længere kørtes med KSB M 1-4, men toghungeren trængte sig på, tog jeg med buslinje 119, der én gang i timen kørte Buddinge-Gladsaxe-Herlev-Glostrup:
I/S Forenede Rutebiler's Scania Vabis B22V/Sorø 1950 på linje 119 svinger i Glostrup fra Ring 3 til Hovedvejen på sin vej til Glostrup Station, 1958. Fotograf: Ukendt. Glostrup Arkiv / Byhistorisk Hus - Nummer: B10377.
Jeg traskede fra stationen til godspladsen, medbringende notesbog (kamera fik jeg først i 1958), og så for første gang i mit liv en ARDELT, hvis data straks fæstnedes til den eksterne hukommelse:
![[image]](images/uploaded/2025031008383467cea50acc741.jpg)
Notat fra Glostrup 1957, DSB 107 (n.s. = "næste side").
Denne kobbelstangstraktor gjorde indtryk, for da jeg senere samme sommer sad ved stiovergangen for Tværvej i Frederikshavn og så Skagensbanens M 1 jolle forbi, tænkte jeg: "Nørj, de har bygget en Ardelt ind i en personvogn".
Nå, det var ad Steff's kommentar til min hukommelse, der ikke er, hvad den har været, skønt HUR's lokalbanekoordinator i sin tid mente, "den er til autisme grænsende". Men jeg erindrede da, hvor notesbogen lå gemt - og farven på undervognen
.
Bedste hilsener
Niels

