Torsdagsbilleder - Østerport godsekspedition mm.

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 20/7 2012, 14:21 (4295 dage siden) @ Svend

Vi ser bl a eksemplarer af de løstrailere, som DSB anvendte til lokale transporter i København (formentlig kørsel med stykgods til/fra Københavns Godsbanegård). Jeg har en svag erindring om, at der i 50´erne blev anvendt engelske "Scammell"-forvogne til dette formål - altså de trehjulede lastbiler.

Vi boede fra 1954 hvor jeg blev født, til 1961 hvor vi flyttede til Nørrebro i København, på Halmtorvet nr. 52 som lå overfor den hvide kødby ikke ret langt fra fragtmandshallen (Halmtorvet 17).

De første år husker jeg ikke naturligvis meget fra, men ca. 1958 til 1961 var trafikken til og fra fragtmandshallen en del af min hverdag. Det kan godt være jeg dengang har set et af disse særprægede køretøjer, men i givet fald har der været ganske få af dem for de har ikke sat sig uudslettelige spor i min hukommelse.

I de år var der derimod stadig mange hestevogne i den lokale varetrafik.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak