Avatar

Amagerbanen: Sidespor fra Tømmerup station til lufthavnen

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/1 2026, 15:32 (56 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Morten

Jeg tillader mig at fastholde, at der må have været to forskellige sidespor til lufthavnen. Jeg kan i hvert fald ikke læse Wilcke anderledes:

I bogen skriver han på side 42:

"I 1940 åbnedes et 900 m langt transportspor til brug for værnemagten til Maglebylille og videre til lufthavnen. Det fjernedes efter kapitulationen."

Min bemærkning: Når man kender Maglebylilles placering i forhold til Tømmerup station, har sidesporet til Maglebylille og lufthavnen formentlig gået nord ud ad Tømmerup station.

I bogen skriver han på side 72:

"Tyskernes tilstedeværelse på øen kom naturligvis ikke til at gå usportsligt forbi Amagerbanen, der løb langs med de af tyskerne besatte lufthavnsarealer. Fra Tømmerup byggedes således et 900 m langt transportspor forbi Maglebylille til lufthavnen..."

De to afsnit i bogen (med 30 siders mellemrum) opfatter jeg som hængende sammen og at der er tale om ét og samme sidespor.

Derimod kan jeg ikke se, at Maglebylille-sidesporet i nord skulle have nogen som helst sammenhæng med Lufthavnens Sidespor, der byggedes 4 år senere i den sydlige del af lufthavnen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis sidesporet gik nord ud fra Tømmerup station og var 900 meter langt, så burde det være lige så synligt på tyskernes luftfoto fra 1944, som det ligeledes ca. 900 meter lange spor til Kastrup Syd, og det er det ikke. Der var da heller ingen grund til at anlægge et sidespor dér, i og med tyskernes tilstedeværelse i Lufthavnen primært var i Kastrup Syd og ikke nord for Tømmerup. Men det skal man jo kende lidt til Lufthavnens historie for at vide. Og jo, sporet, som Wilcke omtaler, går da lige netop forbi Maglebylille til lufthavnen (den del af lufthavnen der kaldes Kastrup Syd). Når man ser på et kort, vil man se, at Maglebylille lå nord for sporet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lokomotivfabrikker

Svenska-lok
DSB MY1108 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak