Idag har strækningerne numre men principperne er nogenlunde de samme. Her skal man lige bemærke at alle S-bane linierne har numre i 800erne, men resten er nummereret fra 1 - 35.

De fulde beskrivelser er for tiden delt op i 3 grupper under SR, ORF (ETCS) og ORS (CBTC), men et bilag til Netredegørelsen viser alle linerne og hvilke numre de har:

https://bane.dk/-/media/Bane/Dokumenter/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelse/2026/Bilag/3...

Numrene er øjensynlig ( måske af sikkerhedsmæssige årsager) skrevet med usynlig skrift...

Hejsa,

Helges spørgsmål gik på banernes benævnelse. Nummerering er ikke benævnelse.

Forskellen på benævnelse og nummerering ligger i, hvordan man identificerer en genstand eller et begreb:

Benævnelse er det navn eller den sproglige betegnelse, man giver noget for at beskrive, hvad det er (fx. "Lillebæltsbroen" eller "Grundloven"). Det fokuserer på identitet og indhold.

Nummerering er en tildeling af tal for at organisere, tælle eller angive en rækkefølge (fx "Bro nr. 1" eller "§ 4"). Det fokuserer på systematik og placering i en serie.

Kort sagt: Benævnelsen fortæller, hvad det hedder, mens nummereringen fortæller, hvor det står i en række.

Afslutningsvis kan jeg tilføje, at jeg i min tid hos DSB indtil 2001 kun kunne finde de normgivende banebenævnelser i den allerede dengang døende Ordre A, der primært beskæftigede sig med personaleforhold. Det var også af Odre A det fremgik, at genstande og dokumenter af jernbanehistorisk interesse skulle overgives til Jernbanemuseet. Hvad kloge hoveder derefter har fundet på for at kommunikere de to vigtige budskaber om banenavne og banefæ til det tilbageværende personale, ved jeg ikke.