Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af Steffen Dresler, 29/6 2026, 17:49 (17 dage siden) @ cslundsten

God eftermiddag

I begyndelsen af 1990´erne og et par år frem, var jeg ofte i området nord for Achen, netop hvor de KÆMPESTORE vesttyske brunkulslejer – Tagebau – lå og gør det endnu.

Var man ”hjemme” i en weekend brugte man nogen gange noget tid – hvis vejret var til det – til at være turist og besøgte ofte de områder, hvor der blev brudt brunkul i bl.a. Ganzweiler området. Man kunne ikke undgå brunkuls områderne, hvis man skulle til Köln/Düsseldorf.

Husker tydeligt en weekend, hvor man ”lige skulle flytte” en ca. 12.000 tons gravemaskine (har jeg senere fundet ud af) bl.a. over en motorvej. Noget videre imponerende, højere en Rundetårn!!
Hele området var gennemkrydset af normalsporede jernbaner med elektriske lokomotiver sikkert magen til viste i denne tråd.

Jeg tog desværre ikke nogen billeder som jeg kan vise, men kan kun henvise til Google eller tilsvarende.

Som jeg har undersøgt, er de åbne miner stadig aktive i området omkring frem til ca. 2030. Så hvis man vil opleve et ”Tagebau” er der mulighed endnu et par år. Kan nås fra København i bil på en 10-12 timer!

Steff

NB: Hvis man var længere østpå kunne man lugte, at man nærmerede sig en større by, en sødlig meget gennemtrængende lugt og ALT var støvet brunt og fedtet:-( .


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB P915

Jernbanebøger

Færgen er i havn om få minutter

Færgen er i havn om få minutter. Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak