Industribane-mindelser fra brunkulsepoken
God eftermiddag
I begyndelsen af 1990´erne og et par år frem, var jeg ofte i området nord for Achen, netop hvor de KÆMPESTORE vesttyske brunkulslejer – Tagebau – lå og gør det endnu.
Var man ”hjemme” i en weekend brugte man nogen gange noget tid – hvis vejret var til det – til at være turist og besøgte ofte de områder, hvor der blev brudt brunkul i bl.a. Ganzweiler området. Man kunne ikke undgå brunkuls områderne, hvis man skulle til Köln/Düsseldorf.
Husker tydeligt en weekend, hvor man ”lige skulle flytte” en ca. 12.000 tons gravemaskine (har jeg senere fundet ud af) bl.a. over en motorvej. Noget videre imponerende, højere en Rundetårn!!
Hele området var gennemkrydset af normalsporede jernbaner med elektriske lokomotiver sikkert magen til viste i denne tråd.
Det er måske den samme begivenhed, som jeg fik fortalt om i starten af 90'erne, hvor jeg besøgte min daværende arbejdsplads' tyske filial i Jülich. Vi besøgte i en ledig stund det nærliggende Tagebau Dambach, som allerede dengang var kolossalt stort.
De lokale fortalte en historie om flytning af netop en af de store "Baggere", som altså kørte selv, hvis man kan bruge det ord. Proceduren medførte angiveligt spærring af motorveje, rydning af jernbanespor, nedtagning af køreledninger, omlægning og rørføring af en flod og afbrydelse af radiosenderen Deutsche Welle, for at udstrålingen derfra ikke skulle beskadige maskinens elektronik. Men alt det ståhej var stadig billigere end en ny gravemaskine !
Mvh
Jens

