Anholt Havnebane (4 billeder)

af Niels Munch, 2/7 2026, 14:30 (15 dage siden)

Hej i Forum,

I en efterhånden gammel indlægsrække om "jernbaneabstinenser" under besøg på Anholt: Del I, Del II og Del III nævnte jeg bl.a., at noget af 785 mm entreprenørbanen fra anlægget af Anholt Statshavn 1900-1902 var blevet "levnet" og tjente til fiskernes interne transporter på havneområdet.

Siden da har Grenaa Egnsarkiv oplagt en del Anholt-billeder på www.arkiv.dk, hvoraf jeg har valgt at vise disse 2:

[image]

[image]
Færgen "Helgenæs" på endagstur 14. juni 1914. Fotograf: Sørensen, Ingeborg. Grenaa Egnsarkiv - nummer Ø158 hhv. Ø157 (p.t. "klikbare").

På begge ses et stump af "havnesporet", og på det nederste ses ude t.v. de primitive troljer, man anvendte derpå. (Hoffmanns anlægslokomotiver var for længst væk igen).

Bag dampen (eller nedbrydningen af glaspladen t.v.) ses den bygning, der under min ekspedition i 2012 til Anholt indeholdt restaurant og B&B "Molevitten" (som 1976-1980 i øvrigt blev drevet af en ældre intendanturkollega).

BONUS:

[image]
"Deres udsendte" har forgæves ledt efter spor af anlægsbanen i Ørkenen mellem Anholt Havn og Pakhusbugten, 22.08.2012.

Artiklen om anlægsbanen på Anholt i Jernbane Bladet 6/1973, som er fordampet fra mit oprindelige indlæg, kan findes her: https://jernbanearkivalier.dk/tidsskrifter/Jernbane-bladet/1973/Jernbane-Bladet-Nr-06-j... (side 14-16).

Vandbygningsvæsenets billedsamling, hvorfra dette er fisket:

[image]
No. 128 - 23.07.1900, fra Anholt, arbejdssporet (VBV).

..... findes via dette link: https://kyst.dk/publikationer/2007/vandbygningsvaesenet-i-billeder . Lokomotivet er "JACOB" Krauss 558/1876.

M.v.h.
Niels
lidt har osse ret


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Anholt Havnebane (4 billeder) - Niels Munch, 2/7 2026, 14:30 [*]

Danske privatbaner

Læs historien om:
Kagerup - Helsinge Banen
Indsend billeder
Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak