Nutidige brunkul i øst, MIBRAG

af cslundsten, 3/7 2026, 19:00 (17 dage siden) @ Steffen Dresler

Den mindste brunkulsbane i Tyskland er MIBRAG, MItteldeutche BRaunkohle AG. Banen betjener Tagebau Profen, lidt sydvest for Leipzig.

Her kommer et tomt tog fra kraftværket ved Buna. Toget køres til Wählitz af MEG, hvorfra de tomme vogne hentes af MIBRAG, læsses ved Profen og leveres tilbage til Wählitz. 18 vogne så vidt jeg husker og med dobbelttraktion af EL-2, som var det Østtyske standardlokomotiv.
[image]
MIBRAG bruger ikke tid på at vende togene, så det læssede tog ser ikke meget anderledes ud, men kører selvfølgelig væk fra kameraet. I Østtyskland bekymrede man sig ikke så meget om arbejdsmiljø, så føreren må blot stikke hovedet ud af vinduet når toget skal skubbes...

Der er en krydsningsstation mellem Wählitz og Profen, og her ses dubleringssignalerne tydeligt. De viser det samme som de "rigtige" signaler, dog vises "Stop" som to blå ved siden af hinanden i stedet for rødt.
[image]

Ved Wählitz ligger også et lille brunkulskraftværk. Togene hertil er korte og vendt modsat af "Buna Pendelen". Toget her er læsset og kører væk fra kameraet, men man fornemmer lidt ekstra "grej" som bl.a. er akustisk advarsel når der køres med lokomotiver bagerst.
[image]

Indtil for nogle år siden var der også en sidebane fra Profen til briketfabrikken ved Deuben, men den er siden lukket. MIBRAG henter og bringer også tog til fra/til Bf. Profen, som ligger nær læsseanlægget.

/Carsten Lundsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailSvenska-lok

Jernbanebøger

Gribskovbanen

Gribskovbanen. Pris 470 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak