Det tredie tilbageværende net af brunkulsbaner i Tyskland findes længst mod øst. Lausitz Energie AG hedder det nu til dags, ved mit første besøg (ca. 1993) hed det LAUBAG (Lausitzer Braunkohle AG), senere blev det til Vattenfall, som også var navnet ved mit 2. besøg (i 2015).

LEAG har et temmelig stort banenet, som betjener 4 brunkulsminer (Welzow-Süd , Nochten , Reichwalde og Jänschwalde) og 3 kraftværker (Schwarze Pumpe, Boxberg og Jänschwalde). Ved mit besøg i 2015 var også Tagebau Cottbus Nord i drift, men dette var udtømt og lukkede ved udgangen af året. Nu er det - som så mange andre tidligere brunkulsminer - en sø og et rekreativt område.

LEAG benytter sig også af EL-2 som trækkraft, og brunkulstogene er normalt på 16 vogne. Lokomotiverne blev moderniseret af ABB/Adtranz efter genforeningen. Vognene er dels specielle ved at tillade "skubbedrift", dels ved at de har varme i siderne. Brunkul har et meget højt vandindhold, og i frostvejr er det nødvendigt med togvarme hvis man ikke vil køre tilbage til minen med det meste af lasten. I meget koldt vejr kan hele toget køres ind i en hal hvor det bliver varmet op af damp fra kraftværket, og derefter hurtigt hen til tømning.

Banernes signalsystem blev efter genforeningen udskiftet til et centralbetjent elektronisk sikringsanlæg fra Siemens. I modsætning til MIBRAG anvender LEAGs "Schubsignale" et gult lys som stopbegreb, i modsætning til de to blå som traditionelt har været anvendt og som MIBRAG stadig bruger. Her ses Schubsignale på hovedstrækningen mellem Tagebau Welzow-Süd og Kraftwerk Schwarze Pumpe. Togene kørte ca. 20-minuttersdrift i sommeren 2015.

På denne strækning fremførtes togene normalt retvendt. Kraftwerk Schwarze Pumpe ligger i en stor sporsløjfe som vender togene. Ved minen vendes på en sportrekant ved læsseområdet. Alle minerne fører brunkullene op på transportbånd og læsser dem på togene ovenfor selve minen. Her er det ved Welzow-Süd.

Banernes infrastruktur lader egentlig ikke Statsbanerne meget at høre. Her er en banegård ved Cottbus Nord.

Tidligere blev togene læsset direkte fra gravemaskinerne i bunden af minen, hvor der var udlagt flytbare spor med køreledninger osv.. Cottbus Nord var den sidste mine med direkte læsning. Desværre lykkedes det ikke at få et billede af det - den dag vi var der blæste det en stiv pelikan med sandflugt osv, så fotografens tålmodighed var lidt udfordret...

Foruden brunkul kører banerne også aske fra kraftværkerne. Brunkul genererer en hel del af slagsen. Her er et asketog fra Kraftwerk Schwarze Pumpe.

Endelig skal det nævnes at LEAGs miner anvender en anden gravemaskinteknik end øvrige miner. Der anvendes en såkaldt "Förderbrücke" som kører frem og tilbage i minen mens et par enorme spandekædegravemaskiner graver overjorden af. Jorden transporteres over udgravningen og losses på den anden side. Den ene gravemaskine graver 25 nedad, mens den anden graver 25 m af skrænten bagved, dvs. i alt 50 m i dybden. Da jeg besøgte området første gang var der en tredie gravemaskine på denne Förderbrücke så der kunne graves i alt 75 m, men den er siden blevet afmonteret. Selve broen er 500 m lang, bare for at give lidt perspektiv.

Det var i 2015 muligt at komme på tur i Welzow-Süd minen. Hvis det stadig er muligt er det klart anbefalelsesværdigt hvis man skulle komme på de kanter.

/Carsten Lundsten