Hej.

Ang. Grindsted - Grene Mergelbanens lukning. De var som sagt to selskaber, med hver sit område og hver sit lokomotiv. De havde dog fælles grav og var fælles om banen fra Stilbjerg til Grindsted. Det fjerneste selskab havde den dårligste økonomi, og kørte på pumperne, da krigen brød ud. Fra 1917 var kul meget dyre, så Staten opfordrede mergelselskaberne til at afhænde deres materiel til tørveindustien. Det skete på en smart måde her, idet der var moser omkring Stilbjerg, og med mergelsbanes lokomotiv kørtes tørvene til Eg Station på VVGJ. I den anden ende var der moser ved Urup, og også her kørtes tøvv til VaGJ. Denne bane var ikke åben, men den var for så vidt færdig; materiellet manglede bare, så entreprenøren (Hoffmann) kørte tørv på sporene med sit eget normalsporede materiel. Også i midten i Nollund var der en stor mose, men om der kørtes tørv til Grindsted via mergelbanen, har jeg aldrig fundet noget om. Der var dog store planer!

Under krigen var mergeltransporterne stort set lig nul. Mens den østlige del kom i gang igen efter krigen, var det så som så med den vestlige del. På østdelen ebbede det langsomt ud, men ikke desto mindre stiftedes Stilbjerg og omegns Mergelselskab sidst i 1930, og gjorde merglingen af egnen færdig, men på flytteligt mergelspor. Lokomotiverne var ombyggede biler/traktorer. Som køler havde et af dem en stor vandtønde. Stilbjergselskabet var nok det sidste mergelselskab med spor, der stiftedes, men nogle af Hedeselskabets store selskaber holdt dog ud længere end Stilbjerg, der kun kørte tre år. Nøjagtigt lukningsår kan således ikke opgives, men der afviklerede gradvist mellem krigene!

Kun HAJ kørte mergel på spor næsten indtil den næste krig.

GG var som nævnt en fast mergelbane, men der var dog også her flyttelige spor. Et af dem, der var ret "fast," førte ind mod Grindsted. Kilder taler ikke om remise, eller udveksling af kul, mursten og andre godsarter. Kun om mergling. De transportable sidspor befaredes med heste, og tålte ikke lokomotiv.

Betænk, at Grindsted stor set først fik jernbaner, da merglingen sang på sidste vers.

Det viste billede omtales ofte som sporet mod Grindsted!

Jeg har haft billedet lige fra starten af min forskning og har glemt kilden, men den er uden tvivl Hedeselskabet.

Et indlæg bragte et kort, hvor sporet til Grindsted var afsat. Sjovt nok har jeg aldrig set dette kort før.

Stilbjerg Mergelselskab. Leje i Stilbjerg. Driftstid: 1934-37. Præstation: 25 360 m3 mergel.

Mvh. BH.