Hej.

Mens mergelselskabet øst for Grindsted fortsatte efter krigen, var det nok slut vest for Grindsted, som ovennævnte indlæg tyder på. Hvad det var for et lokomotiv, den refererende journalist så, er uklart. Det kunne have været hvad som helst. Et lokomobil f. eks.? Som sagt kørte mergellokomotiverne tørv, med de solgtes også. Et af dem ses i Moserne omkring Vorbasse.

Da egnen ikke var færdigmerglet, og de første aftagere efterhånden skulle hen og mergle igen efter 30 år, så benyttedes samme metode som i øst: Man dannede på egen et nyt megelselskab, der skulle mergle på transportable spor!

Der kendes på egnen vest for Grindsted, men helt henne på bakkøen omkring Ølgod, mindst tre mergellejer, selv om de tidlige entusiaster brugte forskellige navne for samme leje, fordi det gjorde man lokalt. Der kendes også mindst fem mergelsleskaber, hvoraf to havde stedsbetegnelsen Grindsted i selskabsnavnet: Grindsted med flere Sognes Mergelselskab, 1926 - 28 og Grindsted Vester Mergelselskab 1915 - 15. Entreprenøren for sidstnævnte selskab havde visse evner for under krigen at kunne skaffe materiel og kul. Prisen blev dog så derefter (høj.) De første entusiaster, der lånte Hedeselskabets mergelbanekort, skelnede ikke mellem de forskellige selskabers baner, så jeg kan ikke sige, hvilket selskab, der stod for nogle udlagte mergelspor, der går parallelt med det tidlige Grindsted - Grenebane.

I hvert fald fra 1914 havde Grindsted - Grene ikke brug for en remise med to pladser i Grindsted, og før den tid heller ikke, for man have ingen penge.

Mvh. BH.