SVJ billeder 2. del, #8

af Poul Andersen, 29/7 2026, 16:26 (21 dage siden) @ VVGJM2

Bemærk forskellen mellem særtogsmærket på #7 og #8. Det er altså ikke samme begivenhed. Jeg har tre serier, hvor særtogsmærket har samme udseende som på #8.

Den ene er fra 17. marts 1968. Her er HBS E 235 lige efter lokomotivet ved afgang fra Horsens, hvorefter fulgte tre af Horsens-banernes C-vogne. Der er tale om DJKs afskedsudflugt på HBS og SKRJ

Den anden er fra 17. december 1967. Her var oprangeringen en E-vogn og mindst 7 C-vogne. Det var antagelig et af banens juletræstog. Der havde også kørt et tilsvarende den 10. december, men her var L 406 pyntet med små juletræer og der var en fint tyndt snelag den dag, så den 10. december kan udelukkes.

En tredje mulighed er en DJK-udflugt 15/10 1967, som var oprangeret af L 406 + E 235 og 3 C.

Desværre er der ingen fotos i mine serier fra afgangen fra Horsens (med E-vognen bag lokomotivet), som viser hvad der holder på de øvrige spor.

/Nielsen

På DJK udflugterne kørte togene som arbejdstog fra Horsens til Silkeborg med flere fotostop undervejs, derfor signalplade for arbejdstog (hvid med sort felt)
Juletræstogene til Vrads har kørt som særtog, derfor den helt hvide signalplade for særtog.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak