20. august 1967 - del 1 af 4 (10 fotos)

af Tovli ⌂, Valby, 30/7 2026, 22:45 (20 dage siden)

Vi har tidligere været inde på Hans Jørn Fredbergs biljagt på FFJ. Jeg har nu fået ordnet billederne (næsten) og i 4 dele kommer så resultatet.
Søndag den 20. august 1967 besluttede Hans Jørn Fredberg sammen med mindst en anden fotograf at forfølge 4 tog på strækningen mellem Aalborg og Sæby. Her i første afdeling er det tog 225b, der er i fokus. Alle tog om søndagen har b efter tognummeret og tjenestekøreplanen samt billederne kan findes på Arkivet for Jernbaner. Toget er oprangeret af APB M 1+ FFJ Em 39+DSB Hd 38 715.
Vi starter med et af de usikre billeder, men solens stilling taget i betragtning vil jeg antage at vi er i nærheden af Staa.
[image]

Næste gang et fotograferne var ude af bilen er i Vester Hassing, hvor det blev til 2 skud.
[image]
[image]

Vi fortsætter videre mod Sæby, hvor tog 225b er ved at ankomme til Gettrup trinbræt.
[image]

Næste stop for fotografering er lige syd for Dronninglund. Dette sted er et af Hans Jørn Fredbergs yndlings fotosteder. Bilen, der bliver brugt, holder ude til højre med åben bagdør.
[image]

Efter at APB M 1 lige har forladt Ørsø, bliver toget igen foreviget.
[image]

Ved Agersted er det igen tid til at fotografere toget. Denne gang er det stykgodsvognen, som senere kobles af i Sæby, der er i fokus.
[image]

Den røde bil er nu behændigt parkeret ved Lunderhede trinbræt, hvor det igen er Hd godsvognen der er i fokus.
[image]

Togets er nu kommet til destinationen Sæby, hvor posten holder klar med bilen.
[image]

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Knutzens personvogne
Knutzens personvogne

Lars Christensen har skrevet et fyldigt forord til en artikel om DSBs personvogne skrevet af daværende generaldirektør for DSB Peter Knutzen og bragt i Vingehjulet nr. 1/1943. Artiklen er forsynet med billeder fra Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak