Avatar

K 573 - svar fra arkiv

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/7 2026, 19:07 (17 dage siden) @ Martin Wilde

Pinligt at et lokalarkiv ikke kontrollerer de oplysninger, som de får forelagt, og endnu mere pinligt, at det direkte indrømmer egen inkompetence: "jeg er ikke i stand til"... Er det ikke uddannede historikere, der ofte er ledere af sådanne arkiver? De får næppe løn for at udbrede misinformation.


Kære Morten og andre interesserede
Jeg ved ikke, hvordan de lokale arkiver er organiseret over alt i Danmark, så jeg tager udgangspunkt i forholdene i de to kommuner, jeg kender til: Kolding og Esbjerg.
Stadsarkivet er normalt kommunalt drevet og har ansvaret for at arkivere kommunens arkivmateriale. Disse arkiver ledes normalt af en universitetsuddannet historiker, der naturligvis får løn for sit arbejde. Stadsarkiverne kan have flere andre uddannede historikere ansat og har som oftest også en række uuddannede ansatte - ofte nogen på flexjob, der tager sig af scanninger, registrering osv. Ofte er der også tilknyttet frivillige, der kommer fra en halv til flere dage om ugen og hjælper med registreringer og scanninger, fordi de har lyst. Alt efter anvisning fra det uddannede personale.
Lokalarkiver er som oftest foreninger, der af egen drift tager vare på et meget lokalt områdes fælles erindring, typisk et sogn, og bevarer de arkivalier, som folk frivilligt afleverer til lokalarkivet i bedste mening. Lokalarkiver samarbejder som regel med kommunens stadsarkiv eller er underlagt dette, men lokalarkiverne er - normalt - udelukkende drevne af frivillige, der sjældent er universitetsuddannede historikere, men snarere pensionerede lærere eller andet. Jeg er på min vej rundt i lokalarkiver endnu ikke stødt på en lønnet ansat leder, der er uddannet historiker.

Kære Martin m.fl.

Lur mig, om jeg så ikke har forvekslet historikere med bibliotekarer. Men sidstnævnte er jo nok mest i de større byer, hvor lokalarkivet er placeret på biblioteket og har åbent en gang om ugen.

Kolding og Esbjerg er gode eksempler på stadsarkiver med billedsamlinger, men de har så også et politisk besluttet princip om fuld udgiftsdækning ved salg af kopier af billeder, selv om det næppe kan dække en lønudgift. De har dog "økonomien i orden", lyder det som, men personalet skal jo også holde styr på de arkivaliemasser, som kommunerne løbende producerer, og det kræver sikkert sin mand (m/k).

Tak for din gode redegørelse Martin. :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak