EB med flere

af Martin Wilde, 3/9 2026, 01:12 (3 dage siden) @ Emil

Citat:
T er kodebogstavet for diesellokomotiver i Sverige, ligesom ellokomotiver har R som kodebogstav, og rangertraktorer har Z som deres bogstav.
Citat slut

Det er korrekt for så vidt angår litra T og Z. Det kan tilføjes, at litra U er bivogne til motorvogne og fra 1970 var V hovedlitra for dieselrangerlokomotiver, X for elektriske motorvogne og Y hovedlitra for dieselmotorvogne.
Men det med at R er kodebogstav for ellokomotiver, er kun meget lidt korrekt. Ja, for hurtigkørende ellokomotiver med to toakslede bogier. Litra Ra, Rb1, Rb2, Rb3, Rc i syv udgaver samt for de Rc, er blev ombygget til Rd.
Men svenske ellokomotiver hos SJ og TGOJ havde mange forskellige litra. D-typen blev leveret i 333 eksemplarer 1925-43 som S's første standard-ellokomotiv med underlitra Ds og Dg og senere Du m.fl. Der var de nyere Da fra 1950'erne, der var malmtogslokomotiver litra Dm og Dm3, tunge bogielokomotiver Ma og Mg, som begge har to treakslede bogier, der er de tidlige malmtogslokomotiver litra Oa, Ob, Oc, Od og Of og snälltågsloket littera F - ja, dette litra blev både anvendt til en damp- og få år efter til en ellokomotivtype. Der var de mindre bogiellokomotiver Ha, Hb, Hg m.fl.
Litra til ellokomotiver blev hos SJ anvendt i flæng med litra for damplokomotiver. Det er kun motortrækkraft, der har været henvist til de bageste bogstaver i alfabetet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak