Danmaerks Jernbanemuseum, Stor ny vognhal!!
Kære alle, se nedenunder:
Vi har en stor nyhed at dele.
Vi er utroligt glade og taknemmelige for, at Danmarks Jernbanemuseum har modtaget en bevilling på 63 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til en ny udstillingshal med inspiration fra de historiske nordiske banegårdshaller.
Den nye hal skal give os mulighed for at vise de lange togsæt, som har været med til at forme den moderne danske jernbanehistorie, blandt andet Det røde Lyntog og IC3.
I dag sætter museets bygninger naturlige grænser for, hvordan de store tog kan opleves. Med den nye hal kan vi i fremtiden fortælle historien om rejsen, toget og forbindelserne mellem mennesker og landsdele på helt nye måder.
Første skridt bliver en arkitektkonkurrence, og planen er, at den nye hal står klar i 2030.
Der er med andre ord noget stort på vej, og vi glæder os til at tage jer med på rejsen.
Ovennævnte hentet fra museets nyhedsbrev jeg netop har modtaget STORT TILLYKKE""
Steff