St. Pancras Junction Relaying 1947 - LMS

af Dampfmeisteren ⌂, 25/7 2012, 15:34 (4264 dage siden) @ ove

Englænderne var faktisk blandt de første i Europa til at eliminere dampen.
De sidste damplokomotiver i British Railways regi kørte i august 1968.

Grunden til at de har bevaret så mange damplokomotiver er den fantastiske historie om skrotpladsen ejet af Dai Woodham i Barry, Wales.

Tidligere var damplokomotiver hugget op af ejeren og dele indvundet til brug for andre lokomotiver. I 1960erne var dampens tid til ende i Storbritannien, og antallet af lokomotiver, der skulle væk, så stort så man begyndte at sælge ud af maskinerne.
Samtidigt med damplokomotiverne forsvandt også de klassiske engelske korte åbne højsidede godsvogne.

Dai Woodham købte både lokomotiver og vogne, men skottede stort set kun vogne, således at antallet af maskiner hobede sig op i lange rækker. I løbet af 1970erne begyndte jernbaneklubber så at købe lokomotiver tilbage fra skrotpladsen, så slutresultatet var at 213 lokomotiver ud af de 297 lokomotiver erhvervet fra British Railways i dag er bevaret.

Var det ikke for Dai Woodham havde England kun halvt så mange bevarede damplokomotiver!

http://en.wikipedia.org/wiki/Woodham_Brothers
http://www.greatwestern.org.uk/preserve_pres_gwr.htm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak