Jeg lovede at vende tilbage, når jeg havde talt med Banedanmark. Svaret er, at man ikke officielt benytter de gamle benævnelser, Boulevardbanen, Kystbanen mv, og derfor heller ikke vedligeholder en definition af dem. Jeg ville ønske at Jernbanemuseet fandt de sidst gældende definitioner, formentlig i sidste udgave af Ordre A, og registrerede dem. Jeg kan ikke forestille mig andet end at de gamle betegnelser vil leve videre, og så var det jo rart at have en leksikalsk base.

Hej Helge,

Både DJM og Det kongelige Bibliotek har skam Ordre A på hylderne, så det er muligt for liebhavere at se dem dér, hvis man vil have sig en fotokopi til en "leksikalsk database". For DJM's vedkommende er alle officielle banebetegnelser inkl. Boulevardbanen, Kystbanen, Godsforbindelsesbanen etc. indarbejdet i databasen jernbanekilder.dk, så materialet om dstrækningerne og de derværende stationer kommer frem, når man søger på banenavnene. På jernbanekilder.dk kan du også finde S.G. Guldvangs jernbaneleksikale værk 'DANMARKS JERNBANER Hvornår var det nu, det var ??', hvori der også er banebenævnelser.

Med venlig hilsen
for DJM

Morten Flindt Larsen

OK. Jeg forsøger mig hos Banedanmark. Hvis der kommer noget interessant frem, skal jeg nok dele.

Hej Helge,

Så er din epistel lagt på jernbanekilder.dk. Det er interessant historielæsning for enhver med interesse for hovedstadens baner.

Tak for svaret. Bare for forståelsens skyld. Kan man heraf slutte at de gode gamle banenavne, Boulevardbanen, Kystbanen, Nordbanen osv i dag er uden en autoritativ definition?

Ja, det vil jeg mene. Hvad man så M/K og M/K imellem går og kalder dem i det dagligfe er noget andet. Der er det stadig Nordbanen, Kystbanen, Boulevardbanen osv. I Bane Danamrks dokumenter er det strækningsnumrene der benyttes.

ChatMFL.

Ja, så er det jo nok forkert.

Forskellen på benævnelse og nummerering ligger i, hvordan man identificerer en genstand eller et begreb:

Benævnelse er det navn eller den sproglige betegnelse, man giver noget for at beskrive, hvad det er (fx. "Lillebæltsbroen" eller "Grundloven"). Det fokuserer på identitet og indhold.

Nummerering er en tildeling af tal for at organisere, tælle eller angive en rækkefølge (fx "Bro nr. 1" eller "§ 4"). Det fokuserer på systematik og placering i en serie.

Kort sagt: Benævnelsen fortæller, hvad det hedder, mens nummereringen fortæller, hvor det står i en række.

ChatMFL.

Tak for svaret. Bare for forståelsens skyld. Kan man heraf slutte at de gode gamle banenavne, Boulevardbanen, Kystbanen, Nordbanen osv i dag er uden en autoritativ definition?

Måske Banedanmark har det stående et eller andet sted.

Idag har strækningerne numre men principperne er nogenlunde de samme. Her skal man lige bemærke at alle S-bane linierne har numre i 800erne, men resten er nummereret fra 1 - 35.

De fulde beskrivelser er for tiden delt op i 3 grupper under SR, ORF (ETCS) og ORS (CBTC), men et bilag til Netredegørelsen viser alle linerne og hvilke numre de har:

https://bane.dk/-/media/Bane/Dokumenter/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelse/2026/Bilag/3...

Numrene er øjensynlig ( måske af sikkerhedsmæssige årsager) skrevet med usynlig skrift...

Hejsa,

Helges spørgsmål gik på banernes benævnelse. Nummerering er ikke benævnelse.

Forskellen på benævnelse og nummerering ligger i, hvordan man identificerer en genstand eller et begreb:

Benævnelse er det navn eller den sproglige betegnelse, man giver noget for at beskrive, hvad det er (fx. "Lillebæltsbroen" eller "Grundloven"). Det fokuserer på identitet og indhold.

Nummerering er en tildeling af tal for at organisere, tælle eller angive en rækkefølge (fx "Bro nr. 1" eller "§ 4"). Det fokuserer på systematik og placering i en serie.

Kort sagt: Benævnelsen fortæller, hvad det hedder, mens nummereringen fortæller, hvor det står i en række.

Afslutningsvis kan jeg tilføje, at jeg i min tid hos DSB indtil 2001 kun kunne finde de normgivende banebenævnelser i den allerede dengang døende Ordre A, der primært beskæftigede sig med personaleforhold. Det var også af Odre A det fremgik, at genstande og dokumenter af jernbanehistorisk interesse skulle overgives til Jernbanemuseet. Hvad kloge hoveder derefter har fundet på for at kommunikere de to vigtige budskaber om banenavne og banefæ til det tilbageværende personale, ved jeg ikke.

Numrene er øjensynlig ( måske af sikkerhedsmæssige årsager) skrevet med usynlig skrift...

Ahh, det var det forkerte link:

https://bane.dk/-/media/Bane/Dokumenter/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelse/2026/Bilag/3...

Nordbanen er idag bane 820 til Hillerød da Lille-Nord idag forvaltes af Lokaltog. Derfor er den ikke med på kortet.

Idag har strækningerne numre men principperne er nogenlunde de samme. Her skal man lige bemærke at alle S-bane linierne har numre i 800erne, men resten er nummereret fra 1 - 35.

De fulde beskrivelser er for tiden delt op i 3 grupper under SR, ORF (ETCS) og ORS (CBTC), men et bilag til Netredegørelsen viser alle linerne og hvilke numre de har:

https://bane.dk/-/media/Bane/Dokumenter/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelse/2026/Bilag/3...

Numrene er øjensynlig ( måske af sikkerhedsmæssige årsager) skrevet med usynlig skrift...

De fulde beskrivelser er for tiden delt op i 3 grupper under SR, ORF (ETCS) og ORS (CBTC), men et bilag til Netredegørelsen viser alle linerne og hvilke numre de har:

https://bane.dk/-/media/Bane/Dokumenter/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelse/2026/Bilag/3...