En udførlig beskrivelse af statsbesøget i Norge findes her (engelsk): https://regalevents913271078.wordpress.com/blog-2/norway/haakon-vii/1922-dutch-state-vi... .

På digitaltmuseum.se findes dette foto:

Fryksta Station 20. september 1922. Ukendt fotograf, digitaltmuseum.se - Id: JvmKDAA01982.

Vognen er den særlige bagagevogn (SS 1, Beijnes 1903) i dronning Wilhelminas tog, som her er under hjemrejse fra Norge, hvortil man - jf. ovennævnte beskrivelse - var ankommet 15. september 1922. De royale tog en afstikker Kil-Frykstad, da dronning Wilhelmina ville besøge forfatterinden og nobelprismodtageren Selma Lagerlöf. Toget blev angiveligt fremført af 2 Cd-lokomotiver i forspand.

Den driftige hollandske dronning fik virkelig nået noget på sin Skandinaviens tourné i 1922.

M.v.h.
Niels

Tak for gode billeder. Som et yderligere OT viser dit indlæg Frihavnsstationens Toldeftersynsbygning, som nu efter et langvarigt exil på Otto Bussesvej som banemesterhus er kommet til Nordsjællands Veterantog i Rungsted, hvor det fungerer som velfærdsbygning.

Huset blev flyttet fra Otto Bussesvej og til Rungsted i dele, og samlet og nænsomt ført næsten tilbage til fordums glans.

Glimrende initiativ, som kom både i TV2 Kosmopol og her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=62309 .

M.v.h.
Niels

Huset blev flyttet fra Otto Bussesvej og til Rungsted i dele, og samlet og nænsomt ført næsten tilbage til fordums glans.

vh MR

Så blev jeg klogere.

Så er vi to. Og tak til Niels for de supplerende fotografier, som han gravede frem. Med hjælp af Mediestream kunne de dateres nøjagtigt.

Måskeee, men brud på akselkasser, tanke og lysmaskine (eller hvad klumpen på billedet nu ellers er) ??? Hvis det drejede sig om at observere revnedannelse i de bærende dele skulle de hellere have malet truckrammen hvid. Det er selvfølgelig sandsynligt at bemalingen i en lys farve kan have noget med at gøre vogneftersynet lettere på den vigtige vogn, men man kunne måske mistænke at der også er et æstetisk element med indover, for at vise at den kongelige salonvogn som en selvfølge er rengjort under neden...

Hvide eller lyse akselkasser er for at se om smøremidlet lækker. Det brugte man også kortvarigt i DK (se fabriksfotos), men har nok været umuligt at vedligeholde. Så er det lettere med et salonvognstog.......

Hos CIWL var den hvide farve anvendt på bogierne type PP/PPS m. fl. for nemmere at kunne konstatere evt. begyndende brud i "svanehalsen". Det blev så senere anvendt som et "varemærke" på de fine vogne uden anden grund end pynt.
På de omtalte NS vogne er det akselkasserne med lejer der er malet i anden farve og det skal jeg ikke kloge mig på.

Fantastisk så mange informationer man får om noget materiel, herligt!

Og så er det jo OT glædeligt at se, at traditionerne TRODS UDENLANDSK PÅVIRKNING (Halloween) stadig holdes i hævd i DK med FASTELAVN og her tøndeslagning St. Magleby. Idag store paradedag i syd for grænsen, ROSENMONTAG!

Steff

Utroligt hvad der kommer frem når der går hul på et emne! Udover den royale vinkel, kan vognnørderne så undrende se på detailbilledet af den hollandske salonvogn at ikke bare akselkasserne men også flere andre armaturer på undervognen er malet hvid/grå/lys et-eller-andet af en-eller-anden grund.

Måske af samme grund som CIWL.

Dronning Wilhelmina i sin salonvogn (bygget 1903 af Beijnes). Ukendt tid, sted og fotograf.

Under besøget havde de hollandske royale lejlighed til at bese "Den hollandske Udstilling", der var arrangeret på det tidligere jernbaneareal ved Gyldenløvesgade i København, samt "Hollænderbyen" i Store Magleby.

Det hollandske kongetog, der i øvrigt ankom til Kh trukket af en P-maskine, kom næppe på Amagerbanen, og de royales forskydning fra Store Magleby til Dragør skete i åben karet under stor bevågenhed:

Dronning Wilhemina og kong Christian X på vej fra Store Magleby til Dragør på Kirkevej 08.09.1922. Historisk Arkiv Dragør - B12298.

I Dragør blev bl.a. diverteret med den traditionelle "tønderidning", der ellers kun finder sted til fastelavn:

Tønderidning på Vestgrønningen under det royale besøg. Historisk Arkiv Dragør B12921.

Blik er mod nord i retning af Dragør Station (som dog ikke ses). Og da det hele var overstået, kunne dronning Wilhelmina med følge ledsages til Frihavnsstationen i København og færgen til Sverige:

Den hollandske dronning ledsages af kong Christian X. KB billedsamling, Id: DH007202.tif.

Det ses, at Frihavnsstationens Toldeftersynsbygning er oppyntet med bl.a. bannere i nationalfarver og et gigantisk, stiliseret vingehjul.

Da det jo er fastelavns mandag i dag, bør det nævnes, at traditionen med at slå katten af tønden fra hesteryg lever i bedste velgående, idet der søndag rides i Dragør og mandag i Store Magleby - under næsten lige så stor bevågenhed som dengang.

Fastelavnskortegen holder pitstop (og får serveret punch) rundt i sognet, her på Vestgrønningen i Dragør, 15.02.2026 kl. 09:29 (nm).

Det er ca. samme sted som billedet fra 1922, og i char-à-banc'en ude t.v. sidder "messingsuppen". Kortegen holder punch-pitstop - og kvitterer med en sang - mindst en halv steds steder (!), inden selve tønderidningen starter kl. 16.

Vandtårnet i baggrunden blev opført 1924 og er i sig selv tørlagt. Det er dog benyttet af den lokale brandstation som slangetårn.

Bedste fastelavnshilsener
Niels

Kender du denne 1942-udgave om Knorr-Lambertsen systemet: https://www.jernbanearkivalier.dk/bremser/Vejledning-i-Trykluftbremse-for-elektriske-To... ?

Lambertsen var en dansk ingeniør, der i samarbejde med Knorr udviklede "Knorr-Lambertsen" trykluftbremsesystemet.

Det er ikke meget, jeg har kunnet finde om ing. Lambertsen. I Den tekniske Forenings Tidsskrift af 31.12.1926 (side 289 ff) findes artiklen "Trykluftbremsernes anvendelse på Motorvogne" af ing. cand. polyt N.P.M. Clausen, hvor "Patent Lambertsen" forklares (side 317).

M.v.h.
Niels

I forbindelse med mit indtil nu fejlslagne forsøg på at lokalisere hvor bremsesystemet Knorr-Lambertsen som i DK blev anvendt på S-tog stammer fra (udover at det er Knorr, selvfølgelig,) vi ved hvem Kunze og Hillebrand var, men hvem fa'en var Lambertsen?? Nogle få hits omkring Hamburg S-bahn og så omtale i hollandske forum om anvendelse i hollandske togsæt, men uden andre oplysninger jeg havde energi til at uddrage.

Hvis du tilfældigvis skulle have rendt ind i noget her, eller ligefrem have en Knorr håndbog som er senere end 1929 så er jeg da interesseret i at høre om det. Håber i øvrigt at du hygger dig, jeg følger jævnligt med på FB om dine og de andres fine modeller. Jeg er ikke selv nok optændt af den hellige ild til at prøve at bygge, men det kunne måske ske...

Modtagelsen af dronning Wilhelmina på Hovedbanegården. Foto: Thorvald Larsen. KB billedsamling, Id: DH008227.tif.

Den svenske rejsegodsvogn ses yderst t.v.

Det kongelige tog på færgen. Foto: Holger Damgaard. KB billedsamling, Id: DH007184.tif.

På bagerste færgespor ses vognen med åben endeperron.

M.v.h.
Niels

Det hollandske kongelige tog besøgte Skandinavien i september 1922 i f.m. dronning Wilhelminas nordiske statsrejse. Det er sikkert herfra, "gættebilledet" stammer.

En udførlig beskrivelse af statsbesøget i Norge findes her (engelsk): https://regalevents913271078.wordpress.com/blog-2/norway/haakon-vii/1922-dutch-state-vi... .

M.v.h.
Niels

Et mere:

Herfra: https://www.deoranjes.nl/2013/07/wilhelmina-1880-1962viii.html

Endnu et: salon NS 5 (sikkert ex HSM SS5)

https://treinen-nederland-terug-naar-toen.jouwweb.nl/rijtuigsoorten/koninklijke-rijtuig...

Rejsegodsvognen Fo2 25687 havde iøvrigt europæisk-kontinentprofil.

Jeg har haft samme saksiske tanker som Hans:

Sachs. Schnellzugwagen CCü 1808.

..... men synes ikke rigtig at kunne få våbenskjoldene til at ligne hinanden. Måske vi skulle spørge på Drehscheibe?

M.v.h.
Niels