Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

Og det var den lokomotivklasse, hvoraf NS efter 2VK sendte 10 lokomotiver til FRICHS i Aarhus, hvor 2 blev hugget op og kannibaliseret, 8 blev repareret og sendt retur til Holland.

Lagerlöfs Ekeby udspiller sig på Rottneros Herrgård - og det er jo som bekendt et i mere nutidige sammenhænge jo et fotosted for bl.a. gamle danske disellok på Fryksdalsbanen.

Hehe, ud over tangenten om den nutidige sammenhæng med ex danske GM-lokomotiver bør vel også nævnes, at entreprenør K.L. Gunnarsson, søn af danske A.P. Gunnarsson deltog i Fryksdalsbanans anlæg med "BETTY" (Märkische 227/1897) og "ETTAN" (JUNG 106/1891).

M.v.h.
Niels

I 2024 på svenska flaggans dag (nationaldagen) var der helt tomt og ingen flagning:

Lagerlöfs Ekeby udspiller sig på Rottneros Herrgård - og det er jo som bekendt et i mere nutidige sammenhænge jo et fotosted for bl.a. gamle danske disellok på Fryksdalsbanen.

Gerne fortsæt. Glæder mig f.eks til billeder fra transporten mellem Fryksta og Mårbacka. Fryksta er jo spændende i sig selv med den tidlige jernbane mellem sø og elv, men så er vi meget langt fra dronningerejsen

En af de tidligere benyttede kilder blev citeret for, at besøget i Fryksta var den 20.09.1922, d.v.s. efter Norge. Jf. avisnotits i Dagens Nyheter fredag, den 15.09.1922, fandt besøget sted 14.09.1922, altså inden grænsen til Norge passeredes dagen efter, og udflugten til Mårbacka fik vist et anderledes forløb end tænkt:

Fra Dagens Nyheter fredag 15.09.1922.

Sakset fra svenskens svar på Medistream "Svenska Tidningar", hvor alt om det royale besøg i Sverige kan findes, hvis nysgerrigheden plager eksorbitant. Som f.eks., at prinsgemalen hos Selma Lagerlöf bl.a. fik tiltusket sig et hollandsksproget eksemplar af "Niels Holgersen".

Ang. Fryksta havde vi fat i lokomotivet af samme navn her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9573 .

M.v.h.
Niels

Klampenborgbanestationen 01.10.1921. Ukendt fotograf, kbhbilleder.dk - Id: 316584. I baggrunden bygninger langs Gyldenløvesgade.

Men lad os lige – uanset den begrænsede jernbanerelevans – binde en sløjfe på denne i eftertiden ret upåagtede udstiling:

Københavns Kommune, der fra Statsbanerne havde overtaget det gamle jernbaneareal, stillede det vederlagsfrit til rådighed for udstillingen, hvilket pressen fandt kritisabelt. Ligeså gjorde det forhold, at udstillingen ville agitere for hollandske færdigvarer; man havde hellere set en markedsføring af råvarer fra Holland og dets kolonier til forarbejdning ved danske virksomheder, der havde ledig kapacitet dertil.

Udstillingen var blevet undfanget af nogle hollandske og danske dignitarer, som tildelte sig selv pladser i en æreskomité med en ”ærespræsident” i spidsen. I lagene derunder opererede bl.a. en hollandsk arkitekt, som det lykkedes at etablere de fysiske rammer for udstillingen således, at Kong Christian X kunne forestå indvielsen på den planlagte dato 1. juli 1922. Der var ingen slutdato fastlagt.

Focus på Kong Christian X ved Klampenborgbanestationen under indvielsen 01.07.1922, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_006.tif.

De væsentligste kulturelle islæt var originale værker af de klassiske hollandske kunstmalere (!) samt en udstilling om alt godt fra de hollandske kolonier. Et veritabelt dyrskue med heste og kvæg samt et 100 mand stort hollandsk militærorkester var med til at tegne spændvidden.

Orkestret musicerer ved musikpavillonen, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_008.tif. Bygningen t.v. bag pavillonen er "Østifternes" (nedrevet 1960), og tårnet er Sankt Petri Kirke. Tambourmajoren synes forlenet med en vis pondus.

Udstillingen blev trods tidspresset og den ret uklare ”projektorganisation” ganske flot, men alligevel en publikumsfiasko, hvilket pressen tilskrev det dårlige sommervejr. Desuden var man ramt af 2 oversvømmelser, fra dels en sprængt hovedvandledning, dels et skybrud. Og den hollandske regents besøg skete i huj & hast sidst på dagen den 7. september 1922 efter det tidsrøvende besøg på Amager.

Dronning Wilhelmina ved Klampenborgbanestationen under speedbesøget 07.09.1922, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_016.tif.

Medio september 1922 drejede man nøglen om og konstaterede et underskud på ca. 100.000 hollandske gylden, hvilket dengang var et anseeligt beløb, og man havde ageret uden nogen form for økonomiske garantier fra hverken Holland eller Danmark. Man tørrede opgaven af på en likvidationskomité, der langt om længe kunne afregne de danske håndværksmestre, som bl.a. havde bygget de solide pavilloner og ”potemkin-kulisserne” samt shinet jernbanebygningerne op til udstillingsbrug.

Udeservering på "én af de gode dage". Foto: Holger Damgaard. KB billedsamling, Id: DT120592.tif. I baggrunden t.h. "Tolvkanten". ”Importen” af 20 indonesiske personer som tjenere på udstillingens serveringssteder blev i pressen kritiseret p.g.a. den danske arbejdsløshed.

Ovenstående er min ”genfortælling” efter på Mediestream at have læst et utal af sprogligt svulstige avisartikler og -notitser, idet ”sagen” havde optaget hele den ganske danske presse (inkl. Skagen Avis) langt mere end det fornemme hollandske statsbesøg.

Som nævnt drog det royale tog med sine royale passagerer den 8. september 1922 videre til statsbesøg i Stockholm. Herfra gik rejsen mod Norge, hvor man efter korte ophold i Kongsvinger og Lillestrøm den 15. september 1922 eftermiddag ankom til Christiania, sidste formelle stop på den hollandske regents rundrejse i Norden:

Dronning Wilhelmina modtages af Kong Haakon VII på Østbanestasjonen 15.09.1922, Nasjonalbibliotekets Fotosamling.

Tak for, at også I fulgte med så langt.

Bedste hilsener
Niels

Her er en beretning fra tilbagerejsen, men visse dele af pressen har jo altid haft det med at opfinde historier (fake news): https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7560...

Historien kan da værre ganske sand, og der jo ikke langt fra anarkist til apoteker - i hvert fald i ordbogen.
Det, der slår mig, er, at den er skrevet i et påfaldende moderne sprog for en 104 år gammel artikel at være.

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Det er SS salon 5 (NSM) er skrevet på da de var en art fusionerede.

Se mit svar til Niels - og SÅ til Falster!

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet?

Ja. Vognen har jo i den fjerne ende "vinkealtan", hvorpå vi ser en person, samt den sære tagopbygning.

Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

M.v.h.
Niels

Så er det rettet, tak - ved at jeg ikke har rettet noget.

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Det er SS salon 5 (NSM) er skrevet på da de var en art fusionerede.

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet?

Ja. Vognen har jo i den fjerne ende "vinkealtan", hvorpå vi ser en person, samt den sære tagopbygning.

Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

M.v.h.
Niels

Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende onsdag den 20. september 1922:

Skal dette tolkes som, at Dronningen rejse tilbage med plantog på almindelig 1. klasse? Det er vel lidt svært at rejse inkognito med et kongetog. Eller betyder det blot, at rejsen ikke bød på stop og modtagelser undervejs.

Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende onsdag den 20. september 1922:

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Måske, måske ikke. Her er en beretning fra tilbagerejsen, men visse dele af pressen har jo altid haft det med at opfinde historier (fake news): https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7560...

Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Til det royale tog, vi dvælede ved i den anden tråd, byggede Beijnes i al5 5 vogne, heraf to, der hver havde én åben endeperron. Således kunne er royalt tog oprangeres med en "vinkealtan" i hver ende. En af disse vogne var den særlige rejsegodsvogn "NS 1":

Rejsegodsvognen "NS 1" fotograferet i 1938 af Nederlandse Spoorwegen (Wikimedia Commons).

Billedet er formentlig taget efter en revision.

M.v.h.
Niels

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Rejsegodsvognen "NS 1" fotograferet i 1938 af Nederlandse Spoorwegen (Wikimedia Commons).

Billedet er formentlig taget efter en revision.

M.v.h.
Niels