Avatar

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/12 2013, 02:17 (3764 dage siden)

Jeg har fundet ud af, at der mellem Bedsted Thy og Hurup Thy i 1906 eksisterede et sidespor på fri bane benævnt "Grurup Grusgrav". Jeg ved ikke, hvornår sidesporet blev etableret eller hvornår det blev nedlagt.

Skulle nogen støde på oplysninger om sidesporet til Grurup grusgrav, må de meget gerne lufte dem her i herreværelset.

Grurup grusgrav er ikke nævnt i Morten Flindt Larsen: "De Danske Statsbaner - Stednavneforkortelser" eller tjenestekøreplanen af 1. maj 1894 eller 1. maj 1914.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Uddrag af brev af 19. juli 1906 fra Baneingeniøren, Aalborg, til Banebestyreren i 3. Kreds. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-25/Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Kilde: Geodatastyrelsen 1901-1971.

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Thorbjørn, Kbh Ø, 8/12 2013, 10:56 (3764 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Morten Flindt Larsen nævner den her 19:37

Avatar

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 8/12 2013, 11:31 (3764 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Morten Flindt Larsen skrev (som Thorbjørn nævner) lidt om sidesporet til Grurup Gusgrav på ezz.dk.

Ifølge Kulturarvsstyrelsen lå der ved Grurup Hede en "jævnstor Høj", som i perioden 1876-1916 blev ødelagt på grund af udvindingen af grus i en nærliggende grusgrav.

Thisted Museum skriver:
"Omkring slutningen af 1870’erne og begyndelsen af 80’erne var der pludselig blevet liv på hedestrækningen, hvor man nu gravede ud og fyldte op, så den nye skinnevej kunne få et nogenlunde plant forløb. Nogle af de golde hedearealer viste sig nu at indeholde brugbar sand- og grusmaterialer, som kunne afsættes til banen. Gamle Jens Knudsen i Habæk har berettet, at han fra sin hedeparcel øst for Saxdås ind
mod Grurup sogneskel først solgte arealer til anlæg af banen og senere afsatte en del
materiale fra sin grusgrav samme sted. Grusgraven har ikke været anvendt nævneværdigt
siden, men kan stadig erkendes i Rønhede plantages østlige del ved Saxdås.
"

I 1954 var grusgraven noget lettere at erkende end idag, hvor den (ligesom resten af Danmark) er blevet noget tilgroet. Og hvor sidesporet i givet fald har ligget er heller ikke så let at se (?):

[image]


(I 2008 gav Region Nordjylland ellers tilladelse til at udvide graveområdet ved Grurup - men det ser ikke ud til at være samme sted, der er tale om... ).

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 8/12 2013, 13:46 (3764 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Morten Flindt Larsen skrev (som Thorbjørn nævner) lidt om sidesporet til Grurup Gusgrav på ezz.dk.

Det var faktisk i nyhedsgruppen news:dk.fritid.jernbaner.model som man kan se foroven på billedet på ezz.dk. Det var et webinterface til en mængde nyhedsgrupper, se http://www.ezz.dk/

Avatar

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/12 2013, 12:26 (3763 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hejsa,
Når Grurup Grusgravet ikke er nævnt i "Stednavneforkortelser", så skyldes det, at den mig bekendt aldrig blev udstyret med en forkortelse, hvilket igen skyldes, at sidesporet til denne DSB grusgrav var ret kortlivet. Det blev oprettet i 1901 og gik formentlig ud af brug allerede i 1906.

27,1 Hurup Thy

32,0 Grurup Grusgrav

34,0 Bedsted Thy

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Grurup grusgrav mellem Bedsted Thy og Hurup Thy

af Bent Hansen, 9/12 2013, 22:34 (3762 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej.

Mit område er i større grad de smalspor, der knyttede sig til Statsbanernes sten- og grusgrave samt privatbanerns ditto og i øvrigt alle de andre grusgrave fra den tid, hvor der anvendtes smalspor.

En del af de nævnte grav var i øvrigt samtidig eller senere også mergelspor.

Hvor mange grave listen ikke omfatter, tør jeg ikke sige, da en gennemgang af grusgravsmapperne vil være ret tidskrævende. Der var dog også i listen grave, som jeg ikke mindes at have notater på. Tak for det. Min erindring siger mig som ikke medtagne: Moselund (to grave) Røde Kro, som også fungerede i dansk tid og Fladbjerg. Om Årtoft var lukket før Genforeningen og flyttet til Fladbjerg, husker jeg ikke i øjeblikket.


Mvh. Bent Hansen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak