LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Jens , 30 cm fra skærmen, fredag 24. august, 2012, 15:18 (2662 dage siden)
Igår var en "jernbanehistorisk" dag, da LNJ SM 13 for første gang i 12 år atter vendte hjem til Jægersborg. Jeg var en tur i Jægersborg igår for at tage billeder, og det kom der en mindre serie, meget mørke billeder ud af.
Dette skal også ses som startskuddet til flere billeder "med historisk islæt" fra de kommende weekenders kørsler, eller endnu bedre; billeder fra dengang "busserne" var i drift
Her er mit bidrag ihvertfald:
Et tog nærmer sig i det fjerne
Skinnebussen er bragt til standsning i forbindelsessporet inden indrangering i spor 1
Jeg gik en tur hen til skinnebussen, inden jeg gik en tur op i bussen for at knipse en serie indeni, som desværre blev så uskarpe på grund af det minimale lys at de var lige til papirkurven...
Her er skinnebussen kommet til perron
Havde det ikke været for lamperne i baggrunden kunne dette billede næsten godt være taget ved leveringsturen
Næsten klar til afgang
Dørene er lukket, og man fortsatte derefter til værkstedet i Jægersborg, hvor skinnebussen så overnatter de næste par uger.
Dette var hvad der kunne komme fra min hånd indtil videre, der skal nok komme flere billeder fra dagslys på et senere tidspunkt. Jeg glæder mig til at se nogen af jeres andres billeder fra de næste par weekender
God weekend;
Med venlig hilsen
Jens
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Roland Hansen, fredag 24. august, 2012, 18:07 (2662 dage siden) @ Jens
Ja nu står LNJ SM 13 på sin gamle plads i remisenforan vaskemandens hjørne. Meget lidt er forandret siden siden Sm 13 forlod Firskovvej i slutningen af halvfjerdserne
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Jens MO-Møller, fredag 24. august, 2012, 19:04 (2662 dage siden) @ Peter Roland Hansen
Flot flot er denne dejlige skinnebus blevet! Jeg håber at i får rigtig meget glæde af den i de næste mange år. Men et lille suk; kan i ikke begrænse eller forhåbentlig helt afskaffe brugen af de rædselsfulde gule sikkerhedsveste i togene, for er det virkelig nødvendigt?
Jeg ved godt, at stod det til Jernbanetilsynet og/eller BaneDanmark, skulle alle, såvel de rejsende som personale, udstyres med rumdragter i skrigende gul farve med indbygget gyrokopter, tillige med sikkerhedsvagter på taget i lige så skrigende farver, men kan fornuften ikke sejre, således at man kan se lidt stort på disse institutioners mere eller mindre hysteriske krav?
Venlig hilsen
Jens Møller
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Roland Hansen, fredag 24. august, 2012, 19:07 (2662 dage siden) @ Jens MO-Møller
Nu var det en materieltransport og alle de involverede betrådte områder hvor sikkerhedsvest er påkrævet (og yderst fornuftig). Når der køres med passagerer "skiftes der tøj"
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Erik Olsen
, Ishøj, fredag 24. august, 2012, 21:45 (2662 dage siden) @ Peter Roland Hansen
Meget lidt er forandret siden siden Sm 13 forlod Firskovvej i slutningen af halvfjerdserne.
Da jeg sidst så Sm 13 på Nærumbanen, var den rød. Hvornår blev den malet sølvfarvet?
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Roland Hansen, fredag 24. august, 2012, 21:49 (2662 dage siden) @ Erik Olsen
til jubilæet i år 2000
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Sloots , fredag 24. august, 2012, 20:01 (2662 dage siden) @ Jens
Til eventuelle fotografer:
Her er en grafisk køreplan for LNJ SM13 på Nærumbanen den 25/8, 26/8, 1/9 og 2/9 tegnet efter publikumskøreplanen.
Sm13 tegnet med fed streg.
En større udgave til udskrift kan hentes her: www.sloots.dk/lnj-sm13.jpg
PS
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af KimC , fredag 24. august, 2012, 21:06 (2662 dage siden) @ Jens
Fine og stemningsfulde aften/nattebilleder. Nu er SM13 "hjemme" igen, selv om hjemme nutildags er et andet sted.
I morgen er der nogen der må sørge for at få taget "det helt rigtige billed-i-ved-nok-hvilket" fra overkørslen i Brede!
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af HansA, lørdag 25. august, 2012, 21:30 (2661 dage siden) @ KimC
Hej i forummet
Her er et billede fra Brede i dag. (Det er ikke et forsøg på at tage 'nu-billedet' til EVPs originale sølvgris-foto!).
Jeg kørte med en omgang med Sm 13 i formiddags - der var mange passagerer med, og rigtig mange fotografer langs banen....
v.h.
Hans
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Lars Henning Jensen, lørdag 25. august, 2012, 22:01 (2661 dage siden) @ HansA
Hej i forummet
Her er et billede fra Brede i dag. (Det er ikke et forsøg på at tage 'nu-billedet' til EVPs originale sølvgris-foto!).
Jeg kørte med en omgang med Sm 13 i formiddags - der var mange passagerer med, og rigtig mange fotografer langs banen....
v.h.
Hans
Den er godt nok flot ...
Tillykke til NSJK med resultatet - og til Sm 13 med "fødselsdagen"!
Men vender Sm 13 ikke forkert ....?
På EVP's Brede-billede har Sm'en motorenden mod Nærum, men det er selvfølgelig ikke nødvendigvis Sm 13, der optræder på billedet. Men mon ikke de har vendt ens allesammen? Og i så fald vender Sm 13 forkert nu.
Nå, det er nok kun "nittetællere" og "drillepinde", der bemærker dem slags, og det må på ingen måde slå skår i glæden - og det gør det garanteret heller ikke
Mvh
LHJ
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Poul Andersen, lørdag 25. august, 2012, 22:25 (2661 dage siden) @ Lars Henning Jensen
På billeder i DJK´s Nærumbanebog, samt alle de gange jeg har kørt på Nærumbanen i "Sm tiden", var motorenden forrest fra Jægersborg.
Mvh.
Poul.
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Roland Hansen, lørdag 25. august, 2012, 22:33 (2661 dage siden) @ Lars Henning Jensen
Det er korrekt at Motorenden vender forkert og den slags snavs er selvfølgelig helt uacceptabelt, så derfopr vil SM 13 formentlig køre til Rungsted først i oktober og blive vendt der.
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af UTJ, lørdag 25. august, 2012, 22:37 (2661 dage siden) @ Peter Roland Hansen
Det er korrekt at Motorenden vender forkert og den slags snavs er selvfølgelig helt uacceptabelt, så derfopr vil SM 13 formentlig køre til Rungsted først i oktober og blive vendt der.
Var det ikke mere oplagt at benytte anledningen til at arrangere en udflugt Hillerød-Helsingør-Gilleleje-Hillerød, for det løser også problemet.
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Peter Roland Hansen, lørdag 25. august, 2012, 23:06 (2661 dage siden) @ UTJ
Ikke denne gang.
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ - 4 fotos fra 25.8.
af HansA, lørdag 25. august, 2012, 23:44 (2661 dage siden) @ Peter Roland Hansen
v.h.
Hans

LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ - rekonvallecent?
af Michael Deichmann
, Gribskov kommune, mandag 27. august, 2012, 06:53 (2660 dage siden) @ KimC
I morgen er der nogen der må sørge for at få taget "det helt rigtige billed-i-ved-nok-hvilket" fra overkørslen i Brede!
Det har vi endnu til gode at se.
Jeg læser på Nordsjællands Facebook side at SM13 brød ned senere, men ikke noget om hvad der skete.
Kan vi få en situationsrapport? Hvad skete?
--
Venligst
Michael Deichmann
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ - rekonvallecent?
af Peter Roland Hansen, mandag 27. august, 2012, 08:16 (2660 dage siden) @ Michael Deichmann
SM 13 har en defekt forbindelse mellem motor og kompressor. Problemet forventes løst i løbet af ugen således at næste weekends kørsel kan gennemføres som planlagt

LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ - rekonvallecent?
af Futfar , Kajerød, mandag 27. august, 2012, 08:59 (2660 dage siden) @ Peter Roland Hansen
Jeg kørte med den i går, afgang 10.38 fra Nærum og retur, og den kørte fint. Det er rigtigt at der havde været problemer af nævnte art, men med assistance fra specialister fra både Fyn og Jylland, blev problemerne løst i løbet af natten; i første omgang vistnok midlertidigt.
I øvrigt en dejlig oplevelse at køre med den skinnebus, og tilstrømningen af rejsende var ganske stor, så det ligner en succes. Stort tillykke til klubben.
Med venlig hilsen
Futfar.
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ - rekonvallecent?
af Peter Roland Hansen, mandag 27. august, 2012, 09:10 (2660 dage siden) @ Futfar
Korrekt, men desværre viste det sig i løbet af søndagen at den midlertidige løsning ikke var brugbar, og derfor blev de sidste ture desværre aflyst
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Claus E. Hansen , mandag 27. august, 2012, 11:48 (2660 dage siden) @ Jens
Hvis man gerne vil se flere fotos af SM 13 på Nærumbanen, så er der nogen inde på Postvagnen;
http://www.postvagnen.com/forum/index.php?id=642829
Mvh
Claus
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Jens , 30 cm fra skærmen, mandag 03. september, 2012, 19:45 (2652 dage siden) @ Claus E. Hansen
Jeg har i forbindelse med de sidste weekenders kørsler taget en stribe billeder, som jeg har lagt op på min blog her: http://d804.wordpress.com/
Billederne er allesammen uden kommentarer og beskrivelser, jeg lagde dem blot op i den forhåbning om at i andre kunne have glæde af dem.
Med venlig hilsen
Jens
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Jens MO-Møller, mandag 03. september, 2012, 22:49 (2652 dage siden) @ Jens
Det er nu også nogle fremragende billeder du har lagt ud til beskuelse for alle os andre her på siden, så tak til dig!
Venlig hilsen
Jens Møller
LNJ SM 13 atter tilbage på LNJ
af Claus E. Hansen , mandag 03. september, 2012, 22:50 (2652 dage siden) @ Jens
Absolut flotte billeder med en skinnebus i sine rette omgivelser
Mvh
Claus